Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

54 sin | (a + P) = n 1 si*1 b1 sin (a + p) — a] = n1 sin (p — b1) Ved Addition og Subtraktion faaes heraf, idet bl — £ p sættes lig sin J (a + p — «) cos | a = n1 sin | p cos cos | (a + p — a) sin | — n1 cos I p sin p følgelig tg p — tg i p tg | a cotg | (a + p — «). Heri kan maales a, a og p, deraf findes som indsat i sin J (a 4- p) sin Q? + | p) giver n1. Paa denne Maade bestemte han da Brydningsforholdene og Farveadspredelserne; om de sidste kom han til samme Resultat som Brewster, at de ere forskj ellige for de to Spektra. Er n1 og n nemlig Brydningsforholdene for den ejendommelige og ordentlige Straale, saa viste det sig, at n1 n — for Bjergkrystallen og —, for Kalkspathen aldeles bestemt voxede fra den ene Ende af Spektret til den anden, hvilket ikke kan finde Sted, naar Farveadspredel- serne ere lige store. Tilmed ses, at Farveadspredelsen for Bjergkrystallen er størst i det ejendommelige, for Kalkspathen størst i det ordentlige Spektrum. Forskjellen mellem Værdierne er størst for Kalkspathen. Dette viser da igjen, at hver Farve har sin egen Dobbeltbrydning, og for nu at se om noget lignende var Tilfælde med andre Krystaller, gav han sig Sommeren efter til at undersøge Arragonit og Topas. Forsøgene anstilledes med det samme Apparat og paa samme Maade; Prismernes Kant var parallel med en af Elasticitetsaxerne. Det viste sig lige saa afgjort som tidligere, at Farve- adspredelserne vare forskjellige for de forskjellige Spektra,