Regler for Anbringelse og Vedligeholdese af Overbygningen
Paa de danske Statsbaner

År: 1920

Forlag: J. Jørgensen & Co.(Ivar jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 79

UDK: 625.14(08) Dan

(Sporregler).

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
59 nævnte rette Linie svarer til Sporkurvens to Tangenter. Som Maalestok for Længder benyttes oftest 1 : 1000; som Højdemaalestok kan for Kurver med Radius 300 —1000 m 1:10 anses for passende, medens man ved Kurver med mindre og større Radius bruger 1 : 20 hen- holdsvis 1 :5. Idet man tænker sig gaaende frem i Linien fra ven- stre Side af Papiret, afsættes Højderne til venstre eller højre for Grundlinien, eftersom Kurvecentret ligger til venstre eller højre for Tangenten ved Kurvens Begyn- delse. Da Højderne til Kurven er Pilhøjdesummer, vil Krumningslinien for en Cirkel være en ret Linie med des stærkere Stigning, jo mindre Cirklens Radius er. Det gælder nu om at indlægge en ret Linie, »Udlignings- linien«, i Hovedsagen med samme Hældning som den optegnede Krumningslinie og med Endepunkterne paa de samme to vandrette Linier, Tilslutningstangenterne, som Krumningslinien. Udligningsliniens Midtpunkt kan bestemmes ved Beregning. Det maa 1) ligge i den halve Højde mellem Tilslutningstangenterne — for det anførte Eksempel i Afstanden 554 : 5 : 2 = 55,4 mm fra Grundlinien, og 2) paa en Linie, der bevirker Arealudligning med Hen- syn til Krumningslinien. En saadan Linie kan bestem- mes som Hypothenusen i en retvinklet Trekant, hvis ene Kathete er en vilkaarlig Ordinat liggende udenfor Punktet B, hvis anden Kathete ligger ud ad Grund- linien, og hvis Areal er lig Arealet af den Figur, der begrænses af nævnte Ordinat og Grundlinie samt af Krumningslinien A—B — se omstaaende Figur. Væl- ges den paagældende Ordinat i det Maalepunkt, der lig- ger 5 m efter det sidste i Maalebogen opførte Maale- punkt — i Eksemplet altsaa i Punkt 23,7 4- 20 5 —, kan det dobbelte af Arealet af den sidste Figur og alt-