Lokomotivets Historie og George Stephenson

10 GEORGE STEPHENSON SOM UNG. For rigtig at gjøre sig fortrolig med maskinen og dens virkemaade tog han i fristundene dens enkelte dele fra hverandre, og han. studerede dem med en. ærbødig undren, som gav hans tanker brede vinger. Desuden, brændende lyst efter at studere i en bog,, lian havde hørt om, hvori var skrevet om en. mær- kelig ny ildmaskine, som var opfundet af en mand, som hed James Watt. Men det var nok lettere tænkt end gjort. Atten, aar gammel var han, men. læse og skrive, det kunde lian ikke. Det fik lian mi lære først og fremst da. Han kjøbte sig straks en ABC. Nogen ret- ledning i at bruge den fik han af skolemesteren i grænden tre gange om ugen efter endt tolv timers arbeidstid. Men skulde det blive til noget ordentlig, fik han nok nytte hviletiderne og hvert øieblik, han kunde spare ved maskinen samt kvæl- clerne natten udover. Det varede ikke længe, før han kunde læse uden vanskelighed og skrive en tydelig haand. Samtidig lærte han hos en aften- skolelærer i nabolaget den kunst, han. skjønte maatte til, skulde en blive det, lian vilde blive: en dugelig maskinmancl — nemlig Tegnekunsten. Da George var tyve aar gammel, blev han førstemaskinist. Han var en spræk og stærk kar, fremmelig i al sin. færd. Han bar med lethed det, som tungt var. De sværeste smedehammere svang han som i leg. Hans legemskræfter hjalp natur- ligvis til, at han. trods slidende arbeide og ihærdigt selvstudium holdt saa godt ud. Men mest at han levede sundt og nøgternt. Et gammelt ordsprog