Lokomotivets Historie og George Stephenson

GEORGE STEPHENSON SOM UNG 11 siger: lykken søger heller et værksted end et værtshus. Naar kamerater turede og drak, sad George Stephenson hjemme og læste og tænkte. Saa trolovede han sig med en ung pige, som var ligesaa vakker, kjæk og god som hun vai fattig. Fanny Henderson hed hun. Nu gjaldt det at tjene saa meget sammen, at han. kunde sætte bo. De atten kroner om ugen, han havde ved gruben, rak ikke langt. Saa skafføde lian sig ekstraarbeide ved at flikke sko for kameraterne. Snart fik han ord for at være en rigtig flink sko- mager. Alt aaret efter — en og tyve aar gammel — kunde han foretage sin bryllupsreise. Paa ryggen af en hest, fri og rank sad brudgommen. Bruden bag med armene om livet paa ham. Og saa mun- tert af sted! brudesvende og brudepiger efter paa samme maade. Først en tit indom far og mor saa til eget hjem! Hjemmet blev som lian havde tænkt det, lunt og fredlyst Fanny blev en god hustru, kjæk og altid glad. Om kvælderne sad han ved siden af hende og granskede i skrifter, som. lærte ham de love, maskinerne arbeider efter. Ofte lagede han paa moro smaa lermodeller af maskiner, som han læste om eller selv tænkte ud. Ved siden af drev han fremdeles sit skomagerarbeide. Han skar ogsaa læster, og de blev saa gode, at Newcastles bedste læstefabrikant satte sit stempel paa dem. Engang det kneb lidt, arbeidede han ogsaa som kulsjauer. Men døt var dyrt at leve i dsn tiden. Det holdt derfor ofte haardt nok. Saa indtraf til