Lokomotivets Historie og George Stephenson

12 GEOEGE STEPHENSON SOM UNG. alt held et uheld. En. dag under slukningen af en pibebrand i huset hans, blev det kostbareste, han og Fanny eiede, en stor slagklokke paa væggen, rent ødelagt af sod og vand. Sende den til ur- mageren havde han ikke raad til. Men han fandt paa raad alligevel. Han var jo vant til at tage maskindele fra hverandre og sætte dem ihop igjen. Det samme gjorde lian med klokken. Og, til kameraters og naboers liøilydte beundring, den gik akurat som før. Fra den dag var han hele bygdens faste „klokkedoktorsom de kaldte ham. Et aar efter bryllupet fødte lians hustru en søn. Det blev den senere saa navnkjendte ingeniør Robert Stephenson, der har sat mærker ogsaa i vor jernbanebygning som øverste bygmester ved Hoved- banen Saa gik to aar til. Da var gruben tømt, og George Stephenson flyttede med sine til Killing- worth, 10 kilometer fra Newcastle. Her mistede George sin hustru. Tungt følte han. sorgen. Men i arbeidet fandt han trøst. Og saa i gutten. Mange aar efter giftede han sig igjen Han. fik en snil og i alle maader flink og bra kone. Men Fanny blev det nu ikke. Et aar var han langt indi Skotland og stelte med en ny dampmaskine. Ved det arbeide sparte han sammen sekshundrede kroner. Tilbagevejen lagde han indom far og mor. Men der stod sorte nøden for døren. Faderen var blevet blind ved en uforsigtig dampudslipning. Han var kommet i stor gjælcl. Den betalte George med det meste af sine sparepenge. Han. tog saa forældrene med til