Lokomotivets Historie og George Stephenson

GEORGE STEPHENSON SOM UNG. 13 Killingworth, hvor han stelte istand en pen bolig til dem. Der levede de uden sorg resten af livet. Det kunde den tid af og til hænde, at George Stephenson var lidt mismodig. Thi tiderne var ikke lyse. Hvad fremtid kunde det vel være for ham derhjemme? Var det da ikke bedre at for- lade den gamle, daarlige verden og drage over til den nye og gode — Amerika? Men . . . det kostede jo mange penge og . . . liden lyst havde han ogsaa. Først og fremst var det da lille Robert. Naar den friske, kjække gutten kom og bad saa inderlig vakkert om at maatte faa hjælpe far med fritidsarbeideg i hjemmet, og George saa ind i det kvikke barneansigt, da randt igjen det vante, friske livsmod i ham. Nei, hjemme vilde han blive. Han skulde nok vinde frem. Og gutten med Saa var det, at en ny pumpemaskine blev opsat ved en grube nærved. Men den gik ikke som den skulde. Vandet, som den skulde pumpe op, blev staaende i bunden af gruben og hindrede alt arbeide der. Navnkj endte ingeniører og meka- nikere blev budsendte. Men de stod der raadløse. Greorge Stephenson var ofte tilstede. Uden at nogen, videre lagde mærke til det, studerede han maskinen grundig. Han vilde ikke give sig, før han fandt ud af det. En lørdag eftermiddag raabte han saa med eet: nNu ved jeg, hvad der feiler den.“ Dette blev meldt til grubens eiere. De vedtog som et siste middel at lade George Stephenson faa prøve. Han begyndte paa arbeidet