Lokomotivets Historie og George Stephenson

22 JERNBANERNES OG LOKOMOTIVETS FORHISTORIE. Dampkjedlen med det incliliggen.de ildsted var an- bragt bagpaa. Dampen traadte herfra ind i den vandrette cylinder, hvis lange stempelstang dreiede rundt et tandhjul, som sad paa aksel sammen med et stort svinghjul. Dette tandhjul overførte bevæ- gelsen til et andet tandhjul, som sad paa driv- akslen. Vognen blev bragt til Plymouth, hvor- fra den skulde føres tilsøs til London for at ud- stilles. Da den kjørte nedover mod havnen, saa Vivian, som sad foran, at veiøn var stængt af en bom. Han raabte da til Trevitick bagpaa, at han skulde stoppe maskinen. Trevitick slog ogsaa straks dampen af. Men farten var saa stor, at vognen gik af sig selv et godt stykke forbi bommen, som med en vis fart blev aabnet af bommanden. „Hvad har vi at betale ?“ raabte Vivian. „Ingenting, ingenting at betale, kjære hr. djævel! Kjør bare videre saa fort De kan. Ingenting at betale, “ skreg bommanden fælen. — Udstillet i hovedstaden vandt dampvognen stor opmærksomhed baade hos læg og lærd. Men. skjønt folk næsten trængtes om at faa se den, blev Trevitick alt den første dag kjecl af det hele. Da publikum kom den anden, fandt de udstillingen stængt. Trevitick var vistnok kommet til den synsmaacLe, at dampvogne ikke dugde paa landeveie. Der hørte skinnegang til. Vognen blev saa pumpemaskine ved en grube. A aret efter byggede Trevitick et lokomotiv for en grubebane i Wales. Den vandrette cylinder laa helt foran. Forøvrigt havde maskineriet i hovedsagen samme anordning som paa landeveis-