Lokomotivets Historie og George Stephenson

JERNBANERNES OG LOKOMOTIVETS FORHISTORIE. 27' til at begynde, sprang kjedlen paa grund af det stærke stød. Et par nysgjerrige tilskuere kom alvorlig til skade. Dermed var det forbi. Det er noksaa mærkeligt, at det varede saa længe, før nogen tænkte paa at gjøre praktiske forsøg for at se, om man. virkelig trængte alle disse kunstige greier. Først i 1813 lod Blackett, eier af en kulgrube ved Wylam, anstille slige forsøg. Det var paa banen, som førte forbi det hus, George Stephenson var født i. Paa den havde lian først lagt tandstangsskinner for et tandhjulslokomotiv. Men med det gik det daarligt. Ret som det var slog tandmekanismen feil, og maskinen gik da af skinnerne. En mand spurgte engang føreren, om det gik fort at komme frem med lokomotivet. Da svarede føreren: „Vi gaar ikke frem, men vi gaar af.“ For hver gang det gik af, maatte det kjøres hjem med heste til istandsættelse. Tilslut gik det saa ofte af, at man fandt det raadeligst altid at lade en hest gaa i skinnegangen efter toget. Men da blev Blackett kjed af det og lod anstille førsøg som nævnt. Det viste sig straks, at bare lokomo- tivet var tungt nok, kunde det med glatte hjul paa glatte skinner godt trække tunge læs, selv op- over en stigning. Blackett sammen, med grubeinspektøren Hedley Byggede et sligt lokomotiv paa otte hjul. Det kaldtes „Puffing Billy Dampen kom fra to lod- rette cylinderere, hvis stempler virkede paa hver sin balanse, som ved stænger og tandhjul stod i forbindelse med drivakslen. Foran sig skjøv ma--