Lokomotivets Historie og George Stephenson

Forfatter: Just Broch

År: 1904

Forlag: Narvesens kioskkompani.

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 621.13 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000282

Intet fremmer Civilisationen mere end de Opfindelser, som forkorter Afstandene i Tid og Rum.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
3Q STEPHENSONS FØRSTE LOK. SIKKERHEDSLAMPEN. officielt. „Bliicher“ blev den kaldt i folkemunde. Den navngjetne preusiske mandedræber var svært populær i England den. tid. Maskinen prøvedes den 25de juli 1814 paa Killingworthbanen. Den trak otte svært lastede vogne med 10 kilometers fart opover en stigning af 1 paa 450. Siden gik „Bliicheru i almindelig kni trafik. Under den opdagede Stephenson snart dens ufuldkommenheder, som ikke var faa. Den bragte saa altfor meget brændsel i forhold til den nytte, den gjorde. Den gik heller ikke fortere, end man kunde komme frem med heste. Det næste aar tog Stephenson patent paa og byggede et bedre lokomotiv. „Kj øremaskine “ kaldte han det nu. Maskinen var anbragt paa et under- stel af træ paa fire hjul. Den havde to lodrette cylindere, fra hvilke bevægelsen overførtes ved stænger og sveiver. Ildstedet strakte sig gjennem hele kjedlen, som var af smedejern, og mundede ud i skorstenen. Stephenson saa klart, at hvad det var om at gjøre, var at faa mest mulig damp i kortest tid. Han havde derfor øget kj edlens varmeflade, og saa, hvad nyt og afgjørende var, han lod dampen, med stor fart strømme ud i det trange skorstensrør. Herved kom der et stærkt luftdrag om ildstedet, saa forbrændingen blev liv- ligere. Ved dette, at han lod maskinen faa puste ordentlig ud gjennem skorstensrøret, fik den gjort det dobbelte arbeide. Den blev derfor til stor glæde for alle ved gruberne. Havde end George Stephensons kj øremaskine