Lokomotivets Historie og George Stephenson
Forfatter: Just Broch
År: 1904
Forlag: Narvesens kioskkompani.
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 621.13 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000282
Intet fremmer Civilisationen mere end de Opfindelser, som forkorter Afstandene i Tid og Rum.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3Q STEPHENSONS FØRSTE LOK. SIKKERHEDSLAMPEN.
officielt. „Bliicher“ blev den kaldt i folkemunde.
Den navngjetne preusiske mandedræber var svært
populær i England den. tid.
Maskinen prøvedes den 25de juli 1814 paa
Killingworthbanen. Den trak otte svært lastede
vogne med 10 kilometers fart opover en stigning
af 1 paa 450. Siden gik „Bliicheru i almindelig
kni trafik. Under den opdagede Stephenson snart
dens ufuldkommenheder, som ikke var faa. Den
bragte saa altfor meget brændsel i forhold til
den nytte, den gjorde. Den gik heller ikke fortere,
end man kunde komme frem med heste.
Det næste aar tog Stephenson patent paa og
byggede et bedre lokomotiv. „Kj øremaskine “ kaldte
han det nu. Maskinen var anbragt paa et under-
stel af træ paa fire hjul. Den havde to lodrette
cylindere, fra hvilke bevægelsen overførtes ved
stænger og sveiver. Ildstedet strakte sig gjennem
hele kjedlen, som var af smedejern, og mundede
ud i skorstenen. Stephenson saa klart, at hvad
det var om at gjøre, var at faa mest mulig damp
i kortest tid. Han havde derfor øget kj edlens
varmeflade, og saa, hvad nyt og afgjørende var,
han lod dampen, med stor fart strømme ud i det
trange skorstensrør. Herved kom der et stærkt
luftdrag om ildstedet, saa forbrændingen blev liv-
ligere. Ved dette, at han lod maskinen faa puste
ordentlig ud gjennem skorstensrøret, fik den gjort
det dobbelte arbeide. Den blev derfor til stor
glæde for alle ved gruberne.
Havde end George Stephensons kj øremaskine