Lokomotivets Historie og George Stephenson

LIVERPOOL-MANCHESTEJRB. AABNING. JERNB. FREMG. 65 varede det, før storkarerne kom med. Jernbanen var i grund en. simpel og tarvelig indretning. Det var som kong August af Hannover sagde en gang: han. vilde ikke vide af jernbaner i sit land, for da kunde jo hver skrædder og skomager kjøre ligesaa fort som kongen. Og det vilde lian ikke. Men lidt efter lidt kom dog de høie herskaber, først deres tjenere og bagage, saa de selv. Gud ske lov! man havde da i alfald sin første klasses kupé med myke fløielssæder. Eller man kunde have det endda finere, slig som vi kan se paa billedet af et per- sontog fra Liverpool—Manchesterbanens første tid (næste side). Man kunde være i sin egen ekvipage allerbagerst i toget helt uberørt af mængden, med kusk og tjener baade forpaa og bagpaa. Det kunde jo synes mindre behageligt under en fart paa 50 kilometer og derover. Men hvad gjorde det. „Det er ikke saa meget for smaken som for den store siraten, “ sagde kjærringen ved en vis leilighed. Den sidste, som nedlod sig til at kjøre med jern- banen i England, var, som det sig sømmede, dron- ning Viktoria. Snart begyndte man i England at bygge den ene bane efter den anden, selv til Oxford og Eton, trods al „den hylen og skrigen, som autoriteterne der istemte af skræk for at denne rædsomme jern- plage skulde komme disse rene lærdoms steder for nær og føre ynglingen paa gale veie. — — — Napoleon Stephenson drager sine republikanske linier rundt om de hellige gamle byer, og de ær- værdige paryker, som bor der, maa forberede sig 5