Lokomotivets Historie og George Stephenson

gg LIVEBPOOL-MANGHESTERB. AABNTNG. JERNB. FRE5IG. paa at nedlægge nøgle og bispestav for denne jernerobrer“ (Thakeray). Nu lied det ikke mere, at jernbanen vilde lægge alt nærliggende land øde. Nu kunde man ofte ikke faa banen nær nok. Thi „direkte linierw vilde man have overalt. Paa et møde om en ny bane sagde saaledes en af de r fremtrædende mænd‘‘, at han med glæde vilde finde sig i, at man borede en tunnel under hans dagligstue. En velærværdig præst mente nu, at der fik være en. grænse for, livor nær han vilde lade banen gaa sin eiendom. Linien, fik nok gaa gjennem sovekammeret hans med sengen, som sta- tion, men saa fik det ogsaa være stop. G-eorge Stephenson og søns hovedkontor i Lon- don blev midtpunktet for al den store jernbane- bygning. George var, om ikke den styrende, i all© fald den raadgivende ved saa godt som alle anlæg. Han var uafladelig paa farten i de forskjellige landsdele, baade hjemme og i Skotland og i Ir- land. Den største delen af aarene 1834—37 skal han have tilbragt i en postvogn paa landeveiene, dag efter dag og ofte nætterne med. Hvor meget det end skranglede, lige godt kunde han arbeide, og ligegodt kunde lian sove, naar han vilde. Han havde altid med. sig en sekretær, som havde nok at gjøre, skjønt Stephenson skal have været en mester i at sætte frem sine tanker greit og kort. Der kom en tid i England, da George Ste- phenson til sin. store sorg fik se det, han havde drømt til bare velsignelse, ogsaa kunde blive til forbandelse. Det var da skidden havesyge, speku-