Lokomotivets Historie og George Stephenson

LIVERPOOL MANCHESTERE. AABNING. JERNB. FREMG. gø lation og aktiejobberi kastede sig over jernbanerne. Han blev i den tid bestormet med anmodninger fra flere tvivlsomme „ingeniører11 om at give, om ikke andet end sit navn, til de forskj ellige fore- tagender. Men. da blev han for alvor liarm. Sin formue havde han tjent ved ærligt arbeide. Lige- saa sit gode navn. Det vilde lian ikke skidne til ved at mynte det ud i lumpent guld. Det varede ikke længe, før jernbanerne vandt frem til andre lande, dog der ogsaa efter megen modstand. Da man saaledes skulde til at bygge en bane mellem Niirnberg og Fiirth i Bayern —■ den første tyske dampjernbane — udtalte det bayerske lægekollegium i en erklæring, at det nye befordringsmiddel burde forbydes i almenvellets interesse. Den hurtige bevægelse maatte absolut fremkalde en hjernesygdom — delirium furiosum — hos de reisende. Men livis disse vilde udsætte sig for faren, maatte staten, i det mindste beskytte til- skuerne. Thi det bare syn af en dampvogn, i fuld fart vilde fremkalde samme hjernesygdom. Bane- linien burde derfor paa begge sidder indhegn.es med et fem fod høit tæt plankegjærde. Og selv efter at de første jernbaner i Tyskland var aabnet for drift, hørte man i anledning af det første jernbane- tog mellem Potsdam. og Berlin en høit anseet præst i en af Berlins kirker advare „sine kjære venner mod at betro sig til dampvognen, denne hel- vedes drage, hvis de ikke vilde miste sin sjæls salighed?4 Paven var ogsaa af samme mening. I Frankrige var den navnkj endte statsmand T hier s