Lokomotivets Historie og George Stephenson

7g GEORGE STEPHENSON SOM ÆLDRE. MINDESMÆRKER. mie efter den anden. Og det syntes som om han var mere stolt af dem end af sine jernbaner. For- saaviclt som man da kan tale om stolthed hos en mand som George Stephenson. Han likte ikke at høre tale om, at han. var en navngjeten mand. Han havde jo, saa sagde han, ikke gjort andet end, hvad enhver med. samme ar- bejdsomhed og udholdenhed kunde. Geni, det er taalmod, siger den navnkjendte franske natur- videnskabsmand Buffon. Udholdenhed og taal- mod, det indprentede Stephenson altid sine arbeidere, naar han talte til dem Og det gjorde lian ofte. Thi deres vel laa ham altid paa hjerte. Han byg- gede gode og sunde boliger til dem, altid med en liden vakker have foran. Han byggede dem lyse gudshuse, men med sin finfølelse og toleranse sør- gede han altid for, at dissenterne fik sit eget kapel som sin egen skole. Desuden bogsamlinger og læsesale. Han var den fremste af dem, som lagde grunden til tekniske skoler i de fleste af Englands større byer. Disse skoler, mest for haandværkere og arbeidere, støttede han med raad. og daad. Han besøgte dem ofte. Naar han kom, hilste de unge med begeistring den gamle, staute manden med det aabne, livsglade væsen, det kloge, venlige og ærlige ansigt. Under den liøie og brede pande lyste de graa, sjælfulde øine af et godt og kjærne- sundt humør. Han gik for det meste klædt i en sort klædesfrakke af gammeldags snit, altid med hvidt halstørklæde og som eneste prydelse en del