Lokomotivets Historie og George Stephenson

GEORGE STEPHENSON SOM ÆLDRE. MINDESMÆRKER. 75. haveterassen og saa paa et forbillende jernbanetog. Da sagde Stephenson: „Naa, Buckland, kan. De saa sige mig, hvad det er, som trækker toget der?“ „Jeg antager/4 svarede Buckland, „at det er en af Deres maskiner/4 „Ja, men hvad er det saa, som sætter maskinen igang.“ „Det er vel en eller anden, af Deres flinke maskinmænd?' „Tror De det!“ sagde Stephenson, „men hvad siger De, om det nu er solen, som gjør det.“ „Hvordan kan det være muligt?“ spurgte den lærde geolog. „Jo, det er virkelig solen, som trækker det, solvarmen, som for tusener aar siden er bleven. korket og gjemt i jordens skjød; den solvarme, som fortidens planter har optaget under veksten, saa kulstoffet er blevet dannet. Efter at have været begravet saa mange aar i kullagene, kommer det igjen i dagen, og den. gamle solvarme bliver nu fri og kan virke i menne- skets tjeneste." — Budd and tiede stille. Sin ære satte George Stephenson som ældre i at være en god gaardbruger. Som praktisk kar færdedes han mest ude. Hans friske sans for naturen, og alt, hvad der Levede og rørte sig i den, holdt sig usvækket til sidste dag. Især havde lian stor kjærlighed til fuglene, deres liv og færden. Der var ikke det fuglerede paa gaarden, som lian ikke kjendte og værnede om. Helst stellede George Stephenson med et eller andet i sin store have. Den arbeidede lian, frem til en. første rangs. Ved. fragtudstillinger, som ved dyre- og fjærkræudstillinger, tog han den ene præ-