Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

17 ende eller efterfølgende Stedord, f. Eks. jeg har, jeg er, jeg vil, det er, det var, det har været, er det, var det osv. Hovedudsagnsordene skrives uforandret i Tal. Ved deres Bøjning i Almindelighed gælder den Regel, at naar deres Endelser er nøje bestemte ved forudgaaende Ord, kan de udelades. I Nutids Fremsættemaade (Præsens Indikativ) i Handle- form (Aktiv) skrives derfor kun Stammen, til hvilken der i Lideform (Passiv) føjes et s, f. Eks. han elsk(er), de elsk(er), jeg handl(er), vi handl(er), du kør(er), I kør(er), han elsk(e)s, der handl(e)s, der kør(e)s. I Datids Fremsættemaade (Imperfektum Ind.) føjes til Stammen af de svagt bøjede Udsagnsord i Handleform et d eller t og i Lideform et ds eller ts, f. Eks. han eller de elsk(e), handled(e) eller kørt(e), han eller de elsked(e)s eller kørt(e)s, der handled(e)s. Udsagnsord med stærk Bøjning skrives efter de almindelige Regler for Orddannelsen. Fortids Tillægsmaade (Perfekt. Particip.) udtrykkes i de sammensatte Tider alene ved Udsagnsordets Stamme; ellers føjes et t til Stammen, f. Eks. 1) han har elsk(et), de har elsk(et), de har kørt osv. osv. 2) elsket, kørt. Nutids Navnemaade (Præsens Inf.) betegner i Handle- form ved Stammen, hvortil i Lideform føjes et s. .'D... gaaende I Nutids Tillægsmaade (Præsens Particip.) skrives kun Stammen, hvor over sættes et e. I de andre Maader (Modus) skrives kun Stammen. Sigierne det og til skrives altid fra oven nedad for at undgaa Forveksling med et og jeg, der altid maa skrives fra venstre til højre. op skrives altid fra neden opad, for at undgaa For- veksling med paa, der lettest faar lille Bue ved at skrives 2