Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

32 Døden, jeg er den eneste som endnu er rask, I maa komme over for 194 at redde mig.“ Da Sørøverne hørte dette, blev de bange, og de kom 207 i stor Hast bort fra Skibet. Ikke mange Dage efter løb Købmandens 219 Skib ind i en fransk Havn med sin rige Ladning. 229 15) En Købmand kunde ikke skrive og derfor heller ikke føre 10 noget ordentligt Regnskab. Alt hvad der nødvendigt skulde skrives, 19 skrev han ved Tegn, som han nu syntes, det kunde passe bedst. En 32 Dag kom en Mand, som vilde købe en Slibesten. Omsider fandt han 44 en af passende Størrelse ; men han havde ingen Penge, og Købmanden 55 skulde da skrive den. Saa tegner han en rund Indretning i sin Bog. 68 Noget efter sendte Købmanden ham en Regning, som han havde faaet 79 en anden til at skrive; men da var Slibestenen bleven til en Ost. 92 Manden tog da Regningen, gik hen til Købmanden og sagde, at den 104 Regning passede ikke. Jo, den maatte passe; her kunde han selv se 116 i Bogen. De talte længe frem og tilbage om det. Manden blev ved 129 at paastaa, at han ingen Ost havde faaet; men han havde derimod 141 faaet en Slibesten. „Aah, rigtig!“ sagde Købmanden; nu kunde han 151 godt huske det. Han havde nemlig glemt at sætte en Prik i Midten 164 af sit Tegn. 167 16) For nogen Tid siden fik en herværende Grosserer en ny Kon- 10 torist. Den første Dag, denne var i Tjenesten, sagde den ny Princi- 20 pal til ham: „Jeg er ingen Ven af mange Ord. Naar jeg fløjter, be- 33 tyder det, at De skal komme straks.“ „Meget vel,“ svarede Konto- 43 risten, „jeg har det paa samme Maade, naar jeg ryster paa Hovedet, 55 betyder det, at jeg ikke kommer.“ 61 En Kontorist, som i mange Aar havde skrevet sin Herres Breve, 11 var just paa en Postdag staaet op fra Skrivebordet, da hans Med- 22 tjener kom løbende og fortalte, at Købmanden, deres Herre, pludselig 32 var død ved et Slagtilfælde. Da Kontoristen nu indsaa, at dette 43 straks maatte meldes til deres Handelsvenner; men da han tillige var 54 vant til at skrive alle Brevene i sin Herres Navn, tilføjede han i Slut- 67 ningen af Brevet disse Ord : Sluttelig undlader jeg ikke at meddele 78 Dem, at det for en halv Time siden har behaget den alvise Gud at 92 bortkalde mig fra denne Verden ved et Slagtilfælde. 100 17) En ung Mand, som trængte til Penge, skrev til sin Onkel som 12 følger: „Kære Onkel, dersom du kunde se, hvor jeg rødmer afSkam, 24 medens jeg skriver dette Brev, vilde du forbarme dig over mig. Ved 36 du hvorfor? Fordi jeg maa anmode dig om et Laan paa 100 Kr. 49 Jeg sender dig dette Brev ved et Bud, der vil vente paa Svar. Din 63 hengivne Peter. Efterskrift: Overvældet af Skam over, hvad jeg har 73