ForsideBøgerLærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

År: 1906

Forlag: Stenografisk Forlag

Sted: København

Udgave: 5

Sider: 48

5te Udgave

6.10. Tusinde

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
40 at det viser, at de have den Opfattelse, at Lovforslaget vil virke til 94 Gavn for deres Klienter. Det er ganske naturligt af den Grund, at 106 Kreditforeningerne ere glade ved Lovforslaget. — Det ærede Medlem 114 brugte forskellige kritiske Ord om Kreditforeningerne. Han kender 122 dem ganske vist fra gammel Tid, da han havde med dem at gøre, 135 men det ærede Medlem forekom mig dog at være for slem ved dem. 148 Han talte meget ironisk om deres Selvstyre, de havde i Virkeligheden 159 ikke Spor af Selvstyre, Interessenterne havde ikke noget at sige, for 170 de havde baade Repræsentantskab og Bestyrelse og derover igen Mini- 179 steriet, og man havde set, at Interessenterne ønskede en Konvertering, 189 der var bleven standset af disse Autoriteter. Det er dog vist Interes- 200 senterne, der vælge Repræsentanterne, og disse, der vælge Bestyrel- 208 serne ; og naar Repræsentanterne og Bestyrelsen kunne influere paa 217 Interessenterne, tnaa der dog siges at være noget Selvstyre. Endvidere 227 pleje Ministrene, som det ærede Medlem paa et andet Punkt i sit 239 Foredrag saa stærkt fremhævede, ikke at være meget standhaftige; 248 naar Interessenterne, Repræsentantskabet og Direktionen efterhaanden 254 naa til Enighed, pleje de ogsaa hos Ministrene at opnaa, hvad de ville, 267 og, saavidt jeg ved, opnaaede de- ogsaa i sin Tid at faa den Konver- 281 tering igennem, som det ærede Medlem sigtede til, da han talte om 293 Selvstyre. 294 Men i øvrigt ligger Spørgsmaalet om Kreditforeningernes Selv- 302 styre ikke for her, det er jo Spørgsmaalet om Hypotekbankens Virk- 311 ning og Virksomhed, vi skulle tale om. I den Henseende sagde det 323 ærede Medlem, at det ikke var sandt, hvad der staar i § 1, at denne 335 Foranstaltning har til Formaal at bringe Penge i Markedet, idet den 349 kun vil bringe Penge til Ejendomsbesidderne. Nu er det dog ganske 360 vist saaledes i dette Land, at Ejendomsbesidderne ikke ere en saa 371 faatallig Klasse — der er andre Lande, hvor Ejendomsbesidderne ere 380 en forholdsvis faatalligere Klasse —, men, som jeg sagde, i dette Land 391 ere de en meget talrig Klasse. Gaa vi ud paa Landet, udgøre de 404 maaske Flertallet af Befolkningen, inde i Byerne ere de ganske vist 415 et Mindretal, men dog et nogenlunde stort Mindretal. Men dernæst 425 vil jeg sige, at en Foranstaltning, der gør det muligt her i Landet at 439 faa billigere Realkredit, Penge mod Pant i faste Ejendomme, er en 450 Foranstaltning, der med Nødvendighed maa influere paa Pengemar- 457 kedet i det hele, og naar Bevægelsen gaar i Retning af at skaffe bil- 470 ligere Penge, maa den ogsaa yde Pengemarkedet en Fordel. Jeg mener 480 derfor, at det er ganske berettiget, som det staar i § 1, at denne For- 494 anstaltning skal skaffe det danske Pengemarked Fordele ved Forbin- 503 delse med det udenlandske. 507 (16. Maj 1906). 28) Ordføreren (Goos): Det Udvalg, som har været nedsat an- 8