Haandbog I Autogen Svejsning & Skæring

71 Kobber egner sig bedst til en saadan Ring, men Jern kan ogsaa bruges. Bunden bør i Almindelig- hed skæres af noget tykkere Plade end Beholderens Vægge, og man sætter som Regel, at Bund og Laag skal være l'/a Gang saa tykke som Væggene. Naar en Beholder, som er svejset paa ovennævnte Maade, opstilles lodret, saa kommer Svejsefugen til at hvile direkte Fig. 90. Bundring paa en cylin- drisk Beholder. paa Gulvet med sin nedre Kant, og den kan da blive an- grebet af Rust. For at forhindre dette benytter man sig Fig. 91. Fasisvejsel Hundring paa en staaende cylindrisk Beholder. ved Svejsning af en Fremgangsmaade, som samtidig bidrager til at give Behol- deren større Styrke. Fremgangsmaadeii bestaar i, at man, efter at Bunden er indsat i Beholderen, opvarmer begge Pladekanterne med Svejseflammen og bøjer dem indad, hvorefter Svejsningen udføres paa de saaledes indbøjede Kan- ter. Ved Beholdere, som er fremstillet saaledes, modtager Karvæggens indad- bøjede Kant en Del af den Paavirk- ning, som frembringes af det Tryk, der virker inden i Beholderen. Da der til Laag bør anvendes en Kalot af nøjagtig samme Diameter som selve Beholderen, medens Bunden bør være omtrent to Gange Godstykkelsen større end Karrets Diameter, saa kan man, for at undgaa at lave Laag og Bund al' forskellig Størrelse, ved at ud- vide Karrets øverste Kant noget, an- vende Laag og Bund af samme Dimen- sioner. For at forhindre, at Svejsefugen i Karrets Bund skal blive udsat for Fug-