Haandbog I Autogen Svejsning & Skæring

Ill saa vil der, saasiiart en Syre kommer til — f. Eks. den ved visse Industrier i Luftfugtigheden opløste Saltsyre — ind- træde en galvanisk Omsætning, som lidt efter lidt vil øde- lægge Fugen. Ad mekanisk Vej kan Ilthinden ødelægges paa folgende Maade: Anlægsfladerne paa de Dele, som skal sammen- svejses, renses for fremmede Stoffer som Olie og Fedt og opvarmes med Svejseflammen til en Temperatur paa ca. 400° C., hvorefter de hamres let og hurtigt. Herved øde- lægger og fjerner man fra Fugen de adskillende Ilthinder, hvorefter Metallet let lader sig svejse. Ilthindernes Fjernelse kan ogsaa ske ved Valsning. Paa denne Metode, som er analog med den tidligere omtalte Hammerbehandling, grunder sig den af Firmaet Heraus i Hanau anvendte Frenigangsmaade ved Aluminiums- svejsning, og denne Frenigangsmaade benyttes meget i Tysk- land ved Fremstilling af forskellige Genstande, f. Eks. af Kar o. 1. En anden mekanisk Frenigangsmaade bestaar i, at Kan- terne paa de Aluminiumsdele, som skal svejses, bringes til at smelte, samtidig med at man rører rundt i det smeltede Metal med Tilsætningsstangen. Herved ødelægges Ilthinden paa samme Maade, som man f. Eks. kan faa Kviksølvs- draaber til at flyde sammen ved at røre rundt i Kviksølvet med en Pind. Denne Frenigangsmaade kan imidlertid ikke bruges ved Svejsning af tynd Plade, fordi der ikke lier er tilstrækkeligt Materiale. Den er heller ikke ganske tilfor- ladelig, fordi man ikke er sikker paa, at de saaledes opløste Ilthinder ikke smeltes ind i Sømmen, hvorved der vil opstaa lokale Isolationer i Svejsefugen. Det sikreste Middel til at opnaa en god Sammensvejsning af Aluminiumsdele bestaar i, at man ødelægger Iltet ved at bruge et passende Flusmiddel, og Teknikken ved den auto- gene Aluminiumsvejsning grunder sig da ogsaa i Hovedsagen paa Anvendelsen af et saadan Flusmiddel. Efter Elektro- teknikeren M. U. Schoop’s Metode anvender man ved autogen Svejsning af Aluminium et Svejsepulver, som bestaar af en Blanding af Alkaliklorider og Fluorforbindelser eller ogsaa blot af Alkaliklorider.