Haandbog I Autogen Svejsning & Skæring

113 saaledes at den af Flusmidlet dannede Hinde flyder ned paa Stangens Ende. Man maa passe paa ikke at opvarme Svejsepulveret niere end nødvendigt, og heller ikke berøre det med Svejseflammens stavdannede Kærne, da en Del af Blandingens Bestanddele herved forgasses, hvilket ind- virker ugunstigt paa Resten af Sammensætningen. Autogen Svejsning af Aluminium kræver stor Dygtighed og Øvelse. Ved Svejsning af tynd Plade maa Svejsestangen føres fremad over Sømmen i Svejseretningen, saaledes at man kan indsmelte Stangens Materiale i Forbindelsesstedet. En godt udført Aluminiumssvejsning er med Hensyn til Styrke paa det nærmeste lig med det oprindelige Materiale. Bly. Den for næsten hundrede Aar tilbage i Industrien ind- førte Blylodningsteknik er egentlig ikke andet end en auto- gen Svejsningsmetode, og den lader sig derfor ogsaa med Fordel udføre med en Acetylen-Iltflanune. Da Blyets Smeltepunkt imidlertid ligger meget lavt, og Metallets Varmeledningsevne er relativ ringe, saa maa Arbejdet ved Blylodning med Acefylen-Iltflammen gaa rask fra Haanden. For den Svejser, som er øvet i Arbejdet, er dette en Fordel, men det er en Vanskelighed for den uøvede. Navnlig Svejs- ning aï tynd Plade kræver megen Dygtighed og Øvelse. Naar Brænderen fores godt, er autogen Svejsning ved Acetylen-Iltflammen saavel økonomisk som teknisk fordel- agtig. Afsluttende Bemærkninger. I det loregaaende er Bearbejdelsen af de vigtigste Me- taller og Metallegeringer beskrevet, og paa Grundlag af det remstillede bor en opmærksom Autogens vej ser kunne sætte sig ind i, hvorledes han skal udføre forefaldende Arbejder ved Metaller, som ikke er særlig omtalt her. Den autogene Svejsningsteknik befinder sig endnu i sin udvikling, ny Arbejdsmetoder dukker stadig op, og den 8