Haandbog I Autogen Svejsning & Skæring

5 virker paa Materialet paa en saadan Afstand, at det sorte Punkt forsvinder fra Midten af det glødende Sted. Til Svejsning af tynde Plader er Brint-Iltsvejsningen meget anvendelig, men med stigende Godstykkelse forringes Svejsefugens Kvalitet. Brint-Iltsvejsningen var den første Metode, som kom til Anvendelse inden for Industrien, men den er efterhaanden fortrængt af den økonomisk og kvalitativ fordelagtigere Acetylen-Iltsvejsning. 2. Blaugas. Denne Gas fremstilles i lukkede Retorter ved Forgas- ning af flydende Kulbrinte og ved Overhedning af de dannede Dampe. Ifølge sin kemiske Sammensætning er den en me- kanisk Blanding af forskellige Gasser og Dampe. Ved dens Anvendelse til autogen Svejsning følger — paa Grund af den længere Indvirkning af Forbrændings- produkterne paa det smeltede Metal, som er nødvendig ved Bearbejdning af større Pladetykkelser — at den i Forbræn- dingsprodukterne værende Brint opløser sig i Jernet. Denne opløste Brint udstødes igen, naar det smeltede Metal stivner, og herved opstaar det, som kaldes skumagtig eller porøs Svejsefuge. Til Svejsning af flere Metaller, f. Eks. Aluminium,’lige- som til Svejsning af tyndere Plader er Blaugas anvendelig, men en saadan Svejsning fordyres betydeligt ved de med Gassens Komprimering og Forsendelse paa Staalflasker for- bundne Omkostninger. 3. Lysgas. Paa Grund af sin lavere Forbrændingstemperatur egner Lysgas sig kun til autogen Svejsning, naar Talen er om