Haandbog I Autogen Svejsning & Skæring

Fig. 65. Hurtigdrejestaal. rekte sammen, uden at man behøver no- get Flusmiddel. Ved saadanne Jernsorter, hvis Smeltepunkt er la- vere end Jerniltets, kan man ikke faa denne til at smelte, fordi den afkøles af det smeltede Metal. Ved Svejsning af saa- danne Materialier er det derfor nødven- digt at anvende et Svejsepulver, som kemisk kan opløse det tilstedeværende Jernilte. Ogsaa Omrøring med Tilsætningsstangen bidrager til mekanisk at forstyrre Jerniltet. Ved autogen Svejsning af Jernplader er den Tilstand, hvori Kullet befinder sig, af stor Betydning. Som allerede nævnt befinder Kullet sig altid i opløst Tilstand i smeltet Jern, og først naar Jernet størkner, gaar det over til andre Former, i Flusjern til Perlit. Fra Hærdningsteknikken er det kendt, at man gennem cn hurtig Afkoling kan give Metallet saadanne varige Egenskaber, som det ellers forst faar ved høje Temperaturer. Ved autogen Svejsning af Jernplader kan det befrygtes, at Kullet gennem en hastig Afkøling antager en saadan Form, at Svejsestedet faar Karakteren af Staal. I saa Fald har der dannet sig Martensit i Stedet for Perlit. Martensit er af samme Kulholdighed som Perlit, men skiller sig fra dette ved større Haardhed. Hvis der ved Svejsning af Flusjern danner sig Martensit, bliver Svejsefugen haard og sprød. Ved Svejsningen er det derfor af Vigtighed af paase, at. saadanne Forandringer i Materialet ikke opstaar.