Smede

SMEDE. 195 ham og sig foran Husets Dørtærskel, saa kunde Gjengangeren ikke komme ud mere. Det gjorde Smeden og blev frelst.1 Det er forunderligt her at se Præsten undervise Smeden om Jernets hemmelighedsfulde Magt. Men det glimter her igjennem, at Smeden, Haandværkeren, der kunde saa Meget, Haandværkeren, der var Lavenes Konge, naai* Alt kom til Alt, dog i Virkeligheden ikke var mere end et almindeligt Men- neske. Hvad han ogsaa erfarede paa anden Maade. Da han en Gang havde sat paa sit Skilt ikke alene „Mester“, men stolt over sin store, alsidige Dygtighed „Mester over alle Mestere“, gik Vorherre og St. Peter til ham som to unge Smede, der søgte Arbejde, hvad de da ogsaa fik hos ham. Og længe varede det nu ikke, för Vorherre viste sig som en helt vidunderlig Smed. Da han blev sat til at sko en Hest, gjorde han det paa den Maade, at han tog Benet af Hesten, skoede det inde ved Essen og derefter satte det paa Dyret igjen. Ja han gik videre. Han lagde en gammel Kone i Essen og smedede hende derefter paa Ambolten om til en blom- strende ung Pige. Det var Vidunder paa Vidunder. Dog gik Alt saa naturligt ti], at Smeden i sin Forblindelse mente, at det maatte han ogsaa kunne gjöre. Han vovede dristigt begge Forsøg, men led et saa forsmædeligt Nederlag, at han ydmygt erkjendte her at staa overfor sin Overmand. Ordene „Mester over alle Mestere“ forsvandt fra hans Skilt.2 Saaledes fortælles der forskjellige Steder her i Landet. Men Historien er næppe oprindelig her. I Frankrig fortælles der om den senere Biskop og Helgen Eligius eller Eulogius, paa dansk St. Loye. Han, der oprindelig var Guldsmed, havde nedsat sig som almindelig Smed og paa sit Skilt sat „Eligius, Mester over alle Mestere“. Men da Vorherre saa det, lod han St. Peter gaa til ham, og nu udviklede Begivenhederne sig ganske som i den danske Fortælling3. Eligius er forøvrigt 1 J. M. Thiele: Danm.’s Folkesagn, II, 1843, S 142, jfr. med Hensyn til Staalet sst. I, S. 140; II. S. 155—6. 2 Skattegraveren. 1888, II, S. 1—6 jfr. E. Tang Kristensen: Jyske Folkeminder, V, 1881, S. 241—46; VI, 1883, S. 239—42. 8 Aarb. f. nord. Oldk., 1899, S. 155flg.; Sébillot: Légendes des métiers; les forgerons, S. 8. 13*