Smede

200 C. NYROP : SMEDE. kan slaa en Skrædder ihjel“1. Det var aabenbart med Rette, at Smeden blev Lavenes Konge. Hvilket Ry gik der efter Sangen i Edda ikke af Vølund Smeds Kunstfærdighed, og hvor maa ikke Hans Tausens Fader have været en indsigtsfuld Mand. Han smedede „Jern af Mosen,“ hedder det, han forstod med andre Ord uden Tvivl at fremstille Myremalm, hvad der forøvrigt blev en Ulykke for ham. De fynske Bønder skulle nemlig efter Sagnet have be- tragtet det som Trolddom og i den Anledning slaaet ham ihjel2 Men uden Hensyn herti] staar det fast, at Kjøbstad- smedene nød et absolut godt Omdomme. Da „Holmens Hæders- tegn“ for god Tjeneste blev indstiftet 1801, var det oprindeligt kun bestemt for Holmens Tømmermænd og Knæsmede, d. v. s. de Smede, der fremstillede Skibsknæer, og de Udvalgte, der fik det, fik med det Samme Prædikat af henholdsvis kongelig Skibsbygger eller kongelig Skibssmed.8 Det er endelig ogsaa et fuldt overbevisende Træk, at da Forordningen af 21. Marts 1800 havde paabudt, at Halvdelen af Kjøbenhavns 32 Mænd, Datidens Borgerrepræsentanter, fremtidig skulde være Kunstnere, Fabrikanter eller Haandværkere, varden Første, der indvalgtes, en Smedemester.4 1 E. Mau: Danske Ordsprog, II, S. 117; Skattegraveren, 1884, II, S. 21. 2 J. M. Thiele: Danm.’s Folkesagn, I, 1843, S. 160. 3 H. D. Lind: Nyboder, S. 179. 4 G. Nyrop: Lavenes indbyrdes Rang, S. 13 Anm. Smedemesterens Navn var Christian Nielsen Rosborg.