Smede

SMEDE. AF C. NYROP. Smed er et gammelt Ord. Det findes paa vore Runestene, Ovre i Jylland ere baade Hörning-Stenen og Grensten-Stenen paa Knud den Stores Tid rejste af en Toke Smed, der herved er bleven en bekjendt Mand. Og han har formentlig mere end rejst dem. Han har sikkert ogsaa ristet Bogstaverne i dem. Enhver Mand, der udførte et kunstfærdigt Arbejde, lige- gyldigt om det var af Træ, Sten eller Metal, kaldtes den Gang Smed. I de islandske Sagaer nævnes ved Siden af Træsmede og Jernsmede ogsaa Slensmede. Og til Bevis for Ordets op- rindelige, omfattende Betydning kan endnu tjene, at Skosmed betyder Skomager, og at et Bogtrykkeri paa Islandsk hedder prentsmi Aja. Det er ganske i Overenstemmelse hermed, at der flere Steder har været Smedelav, der ikke alene omfattede alle de mange Slags Metalarbejdere, der kjendes: Guldsmede, Kobber- smede (Kjedelsmede), Groysmede, Klejnsmede, Nagelsmede, Knivsmede, Sværdfegere, Pladeslaaere (Harniskmagere), Spore- magere, Bøssemagere, Grydestøbere, Kandestøbere, Rothgiesere, Gelbgiesere, Blikkenslagere (Lygtemagere), Urmagere (Sejer- magere) og Naalemagere, men ogsaa Stenhuggere , ja Rem- snidere, Pungemagere, Sadelmagere og Felberedere2. 1 Ludv. F. A.Wimmer: De danske Runemindesmærker, I, S.134flg.; II, S. 259flg., 264flg.; Vidensk. Selsk.’s Skr., VII, 1758, S. 500. 2 Hübertz: Aarhus. II, 297p&--Jiyrop: Fra Roskilde Smede- lavs Lade, S. 9; ds. :■ 'Et' S'fykke'darisk^Haandværks- og Fabrik- historie, S. 3—i. - ' & 1äAPR. 1933 ci; /7/3<