Smede
Forfatter: C. Nyrop
År: 1902
Sider: 20
UDK: 338.6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SMEDE.
AF
C. NYROP.
Smed er et gammelt Ord. Det findes paa vore Runestene,
Ovre i Jylland ere baade Hörning-Stenen og Grensten-Stenen
paa Knud den Stores Tid rejste af en Toke Smed, der herved
er bleven en bekjendt Mand. Og han har formentlig mere
end rejst dem. Han har sikkert ogsaa ristet Bogstaverne i
dem. Enhver Mand, der udførte et kunstfærdigt Arbejde, lige-
gyldigt om det var af Træ, Sten eller Metal, kaldtes den Gang
Smed. I de islandske Sagaer nævnes ved Siden af Træsmede
og Jernsmede ogsaa Slensmede. Og til Bevis for Ordets op-
rindelige, omfattende Betydning kan endnu tjene, at Skosmed
betyder Skomager, og at et Bogtrykkeri paa Islandsk hedder
prentsmi Aja.
Det er ganske i Overenstemmelse hermed, at der flere
Steder har været Smedelav, der ikke alene omfattede alle de
mange Slags Metalarbejdere, der kjendes: Guldsmede, Kobber-
smede (Kjedelsmede), Groysmede, Klejnsmede, Nagelsmede,
Knivsmede, Sværdfegere, Pladeslaaere (Harniskmagere), Spore-
magere, Bøssemagere, Grydestøbere, Kandestøbere, Rothgiesere,
Gelbgiesere, Blikkenslagere (Lygtemagere), Urmagere (Sejer-
magere) og Naalemagere, men ogsaa Stenhuggere , ja Rem-
snidere, Pungemagere, Sadelmagere og Felberedere2.
1 Ludv. F. A.Wimmer: De danske Runemindesmærker, I, S.134flg.;
II, S. 259flg., 264flg.; Vidensk. Selsk.’s Skr., VII, 1758, S. 500.
2 Hübertz: Aarhus. II, 297p&--Jiyrop: Fra Roskilde Smede-
lavs Lade, S. 9; ds. :■ 'Et' S'fykke'darisk^Haandværks- og Fabrik-
historie, S. 3—i. - ' &
1äAPR. 1933 ci;
/7/3<