Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

8 Anbringes en Magnetnaal saaledes, at den frit kan dreje sig i et vandret Plan om en lodret Akse (Kompasset), vil den altid, som Følge af Jordmagnetismens Virkning, komme i Ro i een bestemt Stilling, nemlig omtrent i Ret- ningen Nord—Syd. Man kalder derfor den Halvdel af Mag- neten, der vender mod Nord, dens Nordende, den anden dens Sydende. Nærmer man til Magnetnaalen en anden Magnet, vil man erfare, at Nordenderne (eller Sydenderne) frastøde hin- anden, hvorimod Nordende og Sydende tiltrække hinanden. De i en Magnets Nord- og Sydende virkende Kræfter ere altsaa forskellige og kaldes henholdsvis Nordmagnetisme og Sydmagnetisme. Ensartede Magnetkræfter frastøde hinanden, og uensartede Magnetkræfter tiltrække hinanden. To Slags Magnetisme. De to Slags Magnetisme ere tillige ganske modsatte, saa- ledes at de kunne ophæve hinandens Virkning. Lægges t. Eks. to ens og lige kraftige Magnetnaale i hinandens For- længelse med den enes Nordende i Berøring med den andens Sydende, ville de tilsammen danne kun een Magnet af samme Styrke som hver af de to oprindelige og med Ligevægtsrum i Midten. Eller lægges den ene Magnet omvendt oven paa (eller tæt ved Siden af) den anden, ville. de gensidig ganske ophæve hinandens Virkning udadtil. Man antager, at begge Arter Magnetisme forud er tilstede i det umagnetiske Metal, men saa fuldstændig sammen- blandede, at Kræfterne ophæve hinanden. I Jærn, navnlig blødt Jærn, kunne de to Arter let adskilles og ophobes hen- holdsvis i Nord- og Sydenden, hvorved Legemet altsaa bliver til en Magnet. Nærmes nemlig t.Eks. en Magnets Nordende til et Stykke Jærn, fremkalder den straks i Jærnet en Sydende hen mod sig og en Nordende længst fra sig („Fordeling“), og Jærnet tiltrækkes derfor af Magnetpolen. I Staal finder derimod denne Adskillelse af de to Slags Magnetisme vanskeligere og lang- sommere Sted (paa Grund af dette Metals saakaldte Koercitiv- kraff). Omvendt vil en Jærnmagnet ogsaa straks blive umag- netisk, naar den magnetiserende Kraft borttages, hvorimod en Staalmagnet i dette Tilfælde vil kunne beholde sin Magne-