Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene
Forfatter: C. E. Walsøe
År: 1903
Forlag: Julius Aagaard
Sted: København
Sider: 160
UDK: 621.39 Vejl
Emne: Trykt som manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Post II (henholdsvis Post I) ikke alene tilbage, men ogsaa
fremad til Stationen, da denne ellers maatte løses kunstigt.
Den skematiske Fremstilling kræver iøvrigt ingen yder-
ligere Forklaring.
Da en saadan Strækningsblokpost paa dobbeltsporet Bane
normalt er deblokeret, kunde Signalpasseren ved en Fejl-
tagelse efter en Togpassage blokere det forkerte Felt — eller,
hvis han har forsømt at vise Signal rettidigt, blokere Signalet
uden at have vist det — og saaledes selvfølgelig muliggøre,
at to efter hinanden følgende Tog komme i samme Interval.
For at hindre dette, er der paa Signalsvinget anbragt en
saadan Spærringsmekanisme (mekanisk Trykknapspærring), at
Blokknappen kun kan nedtrykkes een Gang, for hver Gang
Svinget har været benyttet, eller m. a. O. et deblokeret Felt
kan først atter blokeres, haar det tilsvarende Signal har
været vist og er bragt tilbage til Normalstillingen.
Har Posten derimod samtidig Signal: „Fri Bane“ for to
Tog i modsat Retning, kan denne Spærring ikke hindre Signal-
passeren i at tage fejl og efter det første Togs Passage stryge og
blokere det forkerte Signal, og en saadan Betjeningsfejl er
ikke sjældent indtruffen. For at udelukke denne Mulighed,
der ligeledes rummer den Fare, at to efter hinanden følgende
Tog kunne komme i samme Interval, kan man anbringe en
Skinnekontakt K med tilhørende isoleret Skinne S i hvert af
Sporene tæt efter det tilsvarende Signal (Fig. 76).
Blokstangen er da forsynet med en særlig elektrisk
Spærring (elektrisk Trykknapspærring), som først udløses og
tillader Blokstangens Nedtrykning, naar et lokalt Batteri-
Strømløb har været sluttet over K (Fig. 76); dette kan
imidlertid først ske, naar Toget helt har passeret den isolerede
Skinne, og sidste Hjul har paavirket K, thi saa længe der
findes Hjul paa S (Fig 76 b), vil Strømmen gaa gennem
Hjulakslen A og den anden — ikke isolerede — Skinne til
„Jord“ uden at passere Blokfeltet F. S, der maa være læn-
gere end største Akselafstand, er forbunden med den øvrige
Skinnestreng ved Hjælp af svære Trælasker og maa holdes
fri for Berøring med Ballasten.
Paa Blokfeltet findes — under Blokøjet — et særligt,
lille Tableauøje, der bliver hvidt, naar Spærringen udløses,