Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

Forfatter: C. E. Walsøe

År: 1903

Forlag: Julius Aagaard

Sted: København

Sider: 160

UDK: 621.39 Vejl

Emne: Trykt som manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 181 Forrige Næste
107 Hvad angaar Natsignalerne, anvendes der paa Stations- signalerne baade faste Lygteskærme — anbragte paa Signal- armen — og løse Lygteskærme („Briller“). Disse sidste ere an- bragte paa en Aksel A i Lygtestolen og forsynede med en Tap T (Fig. 78), som griber ind i en lille Vægtstangsmekanisme V paa Signalarmen, naar Lygten er hejst op i sin rigtige (største) Højde lige bag Armen i dens vandrette Stilling. Naar dette Indgreb har fundet Sted, følger Lygteskærmen Signal- armens Bevægelser og drejer sig paa en saadan Maade om Akslen A, at de i Skærmen anbragte farvede Glas (Monierglas) faa den rigtige Stilling i Forhold til Lygten. Kun naar Armen indtager den horisontale Stilling, kan Lygteophejsningen foretages saaledes, at den rigtige — og nødvendige — Indklinkning mellem Skærm og Arm finder Sted. Undertiden er der paa Foden af Masten anbragt et Vindeapparat med Udveksling til Ophejsningen af Lygterne, naar der skal hejses 2 eller 3 op med samme Træk. Foruden som Træ-, Skinne- eller Rør-Master formes Stationssignalmasterne ofte som firkantede Gittermastei (Fig. 78), navnlig naar Højden er stor (t. Eks. over 13 ni.), foi samtidig at blive lettere og mere stabile. De bestaa af 4 Vinkeljærn, der konvergere svagt opefter og ere forbundne to og to med et Jærngitter, saaledes at Mastens Tværsnit er kvadratisk. Den i Jorden værende Del bestaar alene af de 4 Vinkeljærn uden Gitter men sammenholdte forneden af vand- rette Vinkeljærn. Masternes fornødne Stabilitet under Hensyn til bl. a. Vindtrykket tilvejebringes som for Bloksignalernes Vedkom- mende ved at bolte Fodstykket til et stoit Kiys af Tiæ ellei Jærn og anbringe dette 2 å. 3 ni. under Jordens O\ ei flade. Hvor de øvre Jordlags Beskaffenhed gør denne Funderings- maade utilstrækkelig, kan man anvende Beton, idet Mastens nederste Del indstøbes i en tilstrækkelig stor Betonklods. Indkørselssignalerne anbringes i Reglen ved Stationens Grænse („Stationsmærket“), d. e. 2 å 300 m. foran yderste Spor- skifte og helst paa Baneliniens højre Side set i Togretningen. Ofte suppleres Indkørselssignalet med en lokal Indkørselsmast med 2 eller flere Arme paa samme Side af Masten (Togvejssig- naler), hver Arm gældende for sit Spor.