Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

112 skærme. („Briller“), hvorimellem Lygten skydes op paa samme Maade som ved fremskudte Signaler. Masten er af Træ. En Sporskifteviser med omdrejelig Skive bestaar af et Jærnrør, der paa den øverste Ende bærer en gennembrudt cirku- lær Skive, der tilligemed Røret drejes 90° om Skivens lod- rette Diameter, naar Sporskiftet skiftes. Skiven har et Hul paa Midten, bag hvilket Lygten med de farvede Glas anbrin- ges. Viseren er forbunden med Tungerne ved en simpel Vægtstangsforbindelse. Dens Højde kan være meget forskellig. Ved store Højder støttes den ofte af en Træmast. En Sporskifteviser med omdrejelig Lygte bestaar kun af en Lygte, der ligeledes drejes 90° om en lodret Akse, naar Sporskiftet omstilles, og viser henholdsvis en rektangu- lær eller en kvadratisk Flade. Den anbringes almindeligvis meget lavt (uden Røropstander) og saa vidt muligt til højre for Sporskiftet, set i Retning mod Tungespidsen; Forbindelsen med Sporskiftet er tilvejebragt ved en Stang, der er direkte forbunden med Tungerne, med mindre Sporskiftet er forsynet med Schnabel & Hennings Laas, i hvilket 1 il- fælde Stangen er ført til Laasens bevægelige Rombe (se under HIB 2b). Da den omdrejelige Lygte hyppigst anvendes ved centralbetjente Sporskifter, er Forbindelsen mellem Stangen fra Sporskiftet og Lygtens lodrette Aksel indrettet som an- tydet i Fig. 83. Stangen S er i Enden forsynet med en lodretstaaende Tap 7, som vender opad, og det vinkelformede Stykke V-V er i fast Forbindelse med Lygteakslen A. T er styret af en Rille i Lygtefoden, saaledes at den kun kan be- væge sig i S’s Retning. Naar Sporskiftet omstilles, bevæger T sig — i Figuren til venstre — langs den ene Flig F, men først naar T støder mod den anden Flig K, begynder Lygten at dreje sig. Naar Drejningen 90° er fuldført, bevæger T sig eventuelt atter et Stykke uden Indvirkning paa Lygten (langs den anden Flig K). Ved et centralbetjent Sporskifte efter Siemens System (se under HIB 2b) har S direkte Forbindelse med den ene Tunge, hvorfor hele T’s Dødgang ligger ved den ene Side, saaledes at Lygtens Drejning netop begynder i det Øjeblik, den tilliggende Tunge begynder at bevæge sig, og netop fuldføres samtidig med, at den anden Tunge lægger