Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

18 3. Elektromagnetisme. Ørsted opdagede 1820, at den elektriske Strøm kan sætte en. Magnetnaal i Bevægelse. Dersom Traadstykket KAy Fig. 7, føres hen over en Kompasnaai SN, parallelt med Fig. 7. Strømmens magnetiske Virkninger. den, vil Naalen dreje sig, naar der gaar Strøm gennem Ledningen, og blive i den ny Stilling, saa længe Strømmen er tilstede. Naalens Udslag bliver større, naar Strømmen bliver stærkere. Strømmen virker paa hver af Magnetnaalens Poler med en Kraft, der er vinkelret paa Strømmens egen Retning] til hvilken Side Udslaget vil ske, kan let afgøres, naar man tænker sig den højre Haand lagt i Strømmen med Fladen vendt mod Magnetpolen og Fingrene pegende i Strømmens Retning; Nordpolen vil da bevæge sig til den Side, hvor Tommelen er, og Sydpolen altsaa til den modsatte. Denne den elektriske Strøms magnetiske Virkning gør sig paa tilsvarende Maade ligeledes gældende, naar den føres gennem en isoleret Ledning, der er viklet om en Stang af Jærn eller Staal. Stangen bliver nemlig til en Magnet, og Polernes Beliggenhed findes ligeledes ved Hjælp af den højre Haand, idet Nordpolen vil opstaa ved den Ende, mod hvilken Tommelen er vendt, naar man med Haanden griber om Stangen, saaledes at Fingrene vise rundt i Strømmens Retning. Man forklarer Magnetismens Fremkomst ved, at Strømmen, analogt med dens Virkning paa Kompasnaalen, driver saavel Nordmagnetismen som Sydmagnetismen, der oprindelig vare helt blandede, ud fra hinanden i to modsatte Retninger vinkelret paa Traadvindingernes Planer.