Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

Forfatter: C. E. Walsøe

År: 1903

Forlag: Julius Aagaard

Sted: København

Sider: 160

UDK: 621.39 Vejl

Emne: Trykt som manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 181 Forrige Næste
19 For paa denne Maade at frembringe en Hesteskomagnet, maa Beviklingen altsaa foretages som antydet i Fig. 8 — der opnaas ikke nogen væsentlig forøget magnetisk Elektromagneten. Virkning i Metallet ved ogsaa at bevikle Ligevægtsrummet i Midten, ligesom Beviklingen paa dette Sted vanskeligere foretages — og Nordpolen vil saaledes opstaa ved TV, Sydpolen ved S. Magnetismens Styrke vokser baade med Antallet af Vindinger og med Strømmens Styrke. Det nytter dog ikke at forøge Strømstyrken ud over en vis Grænse, da Jærn og Staal kan blive mættet med Magnetisme. Magnetismen i Staalet opstaar meget langsomt paa Grund af dets Koercitiv- kraft (smig. Side 8), hvorimod Magnetismen straks fremkommer i sin fulde Styrke i blødt Jærn, naar Strømmen føres gennem Beviklingen; omvendt beholder Staalet sin Magnetisme, medens blødt Jærn næsten helt taber den, naar Strømmen afbrydes. Et Stykke blødt Jærn, der holdes magnetisk ved en elektrisk Strøm, kaldes en Elektromagnet. Denne kan blive meget stærkere magnetisk end en Staalmagnet af samme Størrelse. Dels af denne Grund, og dels fordi man kan faa Magnetismen til at komme og forsvinde, naar man ønsker det, har Elektromagneten faaet mange Anvendelser. Skal Magnetismen helt forsvinde, naar Strømmen afbrydes,