Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene
Forfatter: C. E. Walsøe
År: 1903
Forlag: Julius Aagaard
Sted: København
Sider: 160
UDK: 621.39 Vejl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
For paa denne Maade at frembringe en Hesteskomagnet,
maa Beviklingen altsaa foretages som antydet i Fig. 8
— der opnaas ikke nogen væsentlig forøget magnetisk
Elektromagneten.
Virkning i Metallet ved ogsaa at bevikle Ligevægtsrummet i
Midten, ligesom Beviklingen paa dette Sted vanskeligere
foretages — og Nordpolen vil saaledes opstaa ved TV,
Sydpolen ved S.
Magnetismens Styrke vokser baade med Antallet af
Vindinger og med Strømmens Styrke. Det nytter dog ikke
at forøge Strømstyrken ud over en vis Grænse, da Jærn og
Staal kan blive mættet med Magnetisme. Magnetismen i
Staalet opstaar meget langsomt paa Grund af dets Koercitiv-
kraft (smig. Side 8), hvorimod Magnetismen straks fremkommer
i sin fulde Styrke i blødt Jærn, naar Strømmen føres gennem
Beviklingen; omvendt beholder Staalet sin Magnetisme,
medens blødt Jærn næsten helt taber den, naar Strømmen
afbrydes.
Et Stykke blødt Jærn, der holdes magnetisk ved en
elektrisk Strøm, kaldes en Elektromagnet. Denne kan blive
meget stærkere magnetisk end en Staalmagnet af samme
Størrelse. Dels af denne Grund, og dels fordi man kan faa
Magnetismen til at komme og forsvinde, naar man ønsker
det, har Elektromagneten faaet mange Anvendelser.
Skal Magnetismen helt forsvinde, naar Strømmen afbrydes,