Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

Forfatter: C. E. Walsøe

År: 1903

Forlag: Julius Aagaard

Sted: København

Sider: 160

UDK: 621.39 Vejl

Emne: Trykt som manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 181 Forrige Næste
3t Forgyldning osv. paa Elektrolysens Virkninger, idet Metaller paa denne Maade kunne gives et galvanoplastisk Overtræk af Zink, Nikkel, Sølv (Elektropletvarer), Guld osv. Ved galvaniseret Jærn forstaas t. Eks. i Reglen Jærn overtrukket med et Lag Zink. Da de galvaniske Elementer — se Side 14 — indeholde Opløsninger af kemiske Forbindelser, der passeres af Strømmen — fra Zinken gennem Vædsken til Kobberet (Kullet) — lige- som Opløsningerne i Dekompositionsapparatet, ville Elektro- lysens Virkninger ogsaa her gøre sig gældende, saaledes at Zinkpolen, hvor Strømmen træder ind i Elementet, altsaa i denne Henseende vil være den positive Pol og Kobber- polen (Kulpolen) den negative. I Overensstemmelse hermed udskilles i Meidingers Ballon- element metallisk Kobber paa Kobberpladen, medens Svovl- syren udskilles ved Zinken og forbinder sig dermed til svovl- surt Zinkilte (Zinkvitriol), idet der samtidig udvikles Brint. Zinkvitriolen opløses i Vandet, saa at Zinken stadig holdes metallisk ren og godt ledende, men den vil altsaa efter- haanden fortæres. Amalgameret Zink — se Side 14 — angribes ikke af fortyndet Svovlsyre, saa længe Batteriet ikke er sluttet. I Leclanchés Element ere de sekundære elektrolytiske Virkninger noget forskellige fra de i Dekoinpositionsappa- ratet (Side 29) beskrevne, dels som Følge af Brunstenens Tilstedeværelse, og dels fordi Pollegemerne her ere Zink og Kul i Stedet for Platin; Kloret forbinder sig nemlig med Zink til Klorzink, og Brinten forbinder sig med Brunstenens Ilt og danner Vand, medens Ammoniakken fordamper. Brinten for- hindres saaledes i at aflejre sig paa Kullet og svække Elementets Virksomhed. Det Luftlag, der ved Elektrolysen kan samle sig paa Elektrodens Overflade, svækker Elementets Virksomhed, dels fordi Berøringen mellem Elektroden og Vædsken forhindres derved, og dels fordi den gensidige Berøring mellem Luft- arten og Metallet selv frembringer elektromotoriske Kræfter, der netop modvirke Elementets oprindelige elektromotoriske Kraft og tilsidst ganske kunne ophæve denne. Paa lignende Maade vil der i Dekompositionsapparatet