Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene
Forfatter: C. E. Walsøe
År: 1903
Forlag: Julius Aagaard
Sted: København
Sider: 160
UDK: 621.39 Vejl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3t
Forgyldning osv. paa Elektrolysens Virkninger, idet Metaller paa denne
Maade kunne gives et galvanoplastisk Overtræk af Zink, Nikkel, Sølv
(Elektropletvarer), Guld osv. Ved galvaniseret Jærn forstaas t. Eks. i
Reglen Jærn overtrukket med et Lag Zink.
Da de galvaniske Elementer — se Side 14 — indeholde
Opløsninger af kemiske Forbindelser, der passeres af Strømmen
— fra Zinken gennem Vædsken til Kobberet (Kullet) — lige-
som Opløsningerne i Dekompositionsapparatet, ville Elektro-
lysens Virkninger ogsaa her gøre sig gældende, saaledes at
Zinkpolen, hvor Strømmen træder ind i Elementet, altsaa
i denne Henseende vil være den positive Pol og Kobber-
polen (Kulpolen) den negative.
I Overensstemmelse hermed udskilles i Meidingers Ballon-
element metallisk Kobber paa Kobberpladen, medens Svovl-
syren udskilles ved Zinken og forbinder sig dermed til svovl-
surt Zinkilte (Zinkvitriol), idet der samtidig udvikles Brint.
Zinkvitriolen opløses i Vandet, saa at Zinken stadig holdes
metallisk ren og godt ledende, men den vil altsaa efter-
haanden fortæres.
Amalgameret Zink — se Side 14 — angribes ikke af
fortyndet Svovlsyre, saa længe Batteriet ikke er sluttet.
I Leclanchés Element ere de sekundære elektrolytiske
Virkninger noget forskellige fra de i Dekoinpositionsappa-
ratet (Side 29) beskrevne, dels som Følge af Brunstenens
Tilstedeværelse, og dels fordi Pollegemerne her ere Zink og
Kul i Stedet for Platin; Kloret forbinder sig nemlig med Zink
til Klorzink, og Brinten forbinder sig med Brunstenens Ilt og
danner Vand, medens Ammoniakken fordamper. Brinten for-
hindres saaledes i at aflejre sig paa Kullet og svække
Elementets Virksomhed.
Det Luftlag, der ved Elektrolysen kan samle sig paa
Elektrodens Overflade, svækker Elementets Virksomhed, dels
fordi Berøringen mellem Elektroden og Vædsken forhindres
derved, og dels fordi den gensidige Berøring mellem Luft-
arten og Metallet selv frembringer elektromotoriske Kræfter,
der netop modvirke Elementets oprindelige elektromotoriske
Kraft og tilsidst ganske kunne ophæve denne.
Paa lignende Maade vil der i Dekompositionsapparatet