Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

Forfatter: C. E. Walsøe

År: 1903

Forlag: Julius Aagaard

Sted: København

Sider: 160

UDK: 621.39 Vejl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 181 Forrige Næste
32 opstaa en saadan elektromotorisk Modkraft, dersom Glassene I og B ere sænkede helt ned over Platinpladerne Px og P2. Fjernes Batteriet, og forbindes Px og P2 med en Multiplikator, vil Naalen gøre Udslag som Følge af en elektrisk Strøm, Polarisationsstrøm, i modsat Retning af den oprindelige Batteristrøm. Polpladerne Pr og P^ siges i dette Tilfælde at være bievne polariserede. Vare Polpladerne af Bly i Stedet for af Platin — Akkumula- toren — vilde de ligeledes blive polariserede, men Ilten vilde i saa Fald forbinde sig med Pladen og efterhaanden om- danne dens Overflade til Blyoverilte, medens Brinten som før samler sig omkring P2 °g tildels stiger op derfra. De to Pladers Overflade er saaledes nu bleven forskellig, og af- brydes Batteristrømmen, Ladestrømmen, vil derfor og P2 som før ved at sættes i ledende Forbindelse med hinanden frembringe en Polarisationsstrøm, der gaar i modsat Retning af Ladestrømmen, fordi Brinten er mere elektropositiv end Blyiltet. Denne Strøm vil efterhaanden blive svagere og til- sidst helt ophøre, naar Pladerne ere bievne ens. En saadan Ladning og Afladning kan gentages mange Gange, men sam- tidig vil Svovlsyremængden aftage. Den omtalte Polarisationsstrøm vil ogsaa adskille Vandet, men saa- ledes at Brinten udskilles ved den iltede Plade og reducerer Blyoveriltet til Blyilte, medens Ilten udskilles ved den anden Plade, der ligeledes om- dannes til Blyilte, efter at Brintlaget har forenet sig med Ilten til Vand. Ved næste Ladning dannes der igen Blyoverilte paa den positive Plade (Px), °g Blyiltet paa den anden Plade (P2) reduceres til meget svampet (porøst) Bly, hvorved dennes Overflade og dermed dens Evne til at op- samle Elektricitet betydelig forøges. Ved at skifte Ladestrømmens Retning kan Px ogsaa blive tykkere og svampet. Denne Proces gentages flere Gange for begge Pladerne og kaldes Formering af Pladerne. Den moderne elektriske Akkumulator bestaar af to paa en særegen Maade præparerede Blyplader, som er nedsatte i fortyndet Svovlsyre. Flere saadanne Celler (sekundære Ele- menter) samles til et Akkumulatorbatteri paa samme Maade som almindelige (primære) Elementer (Side 17). Akkumulatorer have nutildags en meget udstrakt Anvendelse og benyttes ved de fleste elektriske Anlæg til at opsamle (akkumulere) og opbevare elektrisk Energi. („Vejl. i Kendsk. t. Statsb. ruil. Mat. og elektr. Belysn.“)