Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

Forfatter: C. E. Walsøe

År: 1903

Forlag: Julius Aagaard

Sted: København

Sider: 160

UDK: 621.39 Vejl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 181 Forrige Næste
83 6. Varme- og Lysvirkninger. Naar den elektriske Strøm gaar gennem en Leder, vil den foraarsage en Opvarmning af Lederen. Da der ved Ud- vikling af en vis Varmemængde altid forbruges et bestemt Arbejde, vil Strømmen altsaa udføre et Arbejde ved at over- vinde Modstanden i Lederen. Det har vist sig, at den paa denne Maade udviklede Varmemængde er proportional med Lederens Ledningsmodstand og med 2. Potens af Strømstyrken. Opstaar der derfor i et elektrisk Anlæg med en Elek- tricitetskilde af en bestemt Spænding en Fejl — en Kort- slutning — hvorved Modstanden i Ledningen formindskes betydeligt, vil den som Følge heraf stærkt forøgede Strøm- styrke (smig. Ohms Lov: e = ri, Side 16) medføre en stærk Opvarmning af Lederen og navnlig af de finere Apparatdeles Ledninger, hvorved disse kunne smelte eller deres Isolation be- skadiges. For at forhindre dette og den dermed forbundne Brandfare, indskyder man i Strømkresen Strimler af let smelteligt Metal, Smeltesikringer (Blysikringer), som smelte og derved afbryde Strømmen, længe før denne opnaar en saadan Styrke, at Lederen eller Isoleringen beskadiges ved Opvarmningen. Ligeledes maa Ledninger, der tilfældig — t. Eks. ved Berøring med andre Ledninger (Stærkstrømsledninger) — kunne blive udsatte for en meget stærkere Strøm, ogsaa søges sikrede ved Smeltesikringer. (Se iøvrigt om Lynaf- ledere Side 40). Da Modstanden i en Ledningstraad af overalt samme Tværsnit og Materiale er proportional med Traadens Længde og omvendt proportional med Tværsnitsarealets Størrelse, kan man i en i Strømkresen indskudt kort og meget tynd Traad eller Metalstrimmel faa sammentrængt saa megen Varme paa et lille Omraade, at det tynde Legeme opnaar en meget høj Temperatur for en bestemt, passende Strømstyrke. Anvender man hertil en Platintraacl i Stedet for — som til Smeltesikringer — en Strimmel af Bly, vil Traaden gløde længe, 3 Smeltesikringer. Gløde- og Buelyset.