Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

34 før den smelter, og vil kunne udsende et kraftigt Lys. Det almindelige Glødelys (Edison) frembringes ved, at man leder Strømmen gennem en tynd Traad af Kul, der opbevares i en lufttom Glasbeholder for ikke at brænde og fortæres i Atmosfærens Ilt. Kullet er usmelteligt og har stor Modstand, hvorfor en saadan Traad kan lyse stærkt. Den bæres af to i Glasset indsmeltede Platintraade, hvorigennem Strømmen føres. Sættes en Stang af udglødet Kul i Forbindelse med enhver af Polerne i et stærkt Batteri (ca. 50 Volt), vil Strømmen sluttes, naar de to Kulstængers Spidser bringes til at røre hinanden. Fjernes de derpaa lidt fra hinanden, dannes den elektriske Lysbue, der bestaar dels af glødende Luft og dels af Dampe fra Kulstænger-ne. Selve Lysbuen lyser kun svagt; det blændende, stærke hvide Lys kommer fra Enderne af Kulstængerne, der gløde meget stærkt, især den positive. Kulstykkerne, der efterhaanden fortæres, maa stadig nærmes mere til hinanden. Som bekendt har saavel Glødelyset som Buelyset faaet en meget udstrakt Anvendelse til elektrisk Belysning. („Vejl. i Kendsk. t. Statsb. ruil. Mat. og elektr. Belysn.“)