Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

63 en Stations Telegrafkontor samtidig kan gives Klokkesignaler til alle de paagældende Steder mellem vedkommende Station og Nabostationens Telegrafkontor. (Paa Strækninger, der have de ældre Ringe] edninger, kan der dog ogsaa ringes ud over Nabostationen). Til et Klokkeværk hører en stor enkelt eller dobbelt Klokke, i Almindelighed anbragt paa Taget af et fritstaaende Klokkehus (Fig. 18 a og 42—43); inden i Huset findes et Løbeværk. Til Klokkerne G og g i Fig. 41 høre henholdsvis Ham- rene H og h. Disse sidde hver paa den ene Ende af sin Vinkelvægtstang, paa hvis anden Ende et Klokketræk T og t gaar ned til Vægtstængerne v—v og V—V paa Løbeværket. Hamrene trækkes ind mod Klokkerne af Spiralfjedrene F og/, omkring Vinkelvægtstængernes Aksler. Løbeværket bestaar af et Hjulværk, der drives ved en Vægt P, og af Udløsningsarmen SQ, en toarmet Vægt- stang, som Elektromagneten E med Ankeret a kan fastholde i vandret Stilling ved Hjælp af en Hage K. Naar der sendes en Strøm gennem Elektromagnetvindingerne, trækkes Hagen bort fra S, og idet Vægten Q falder ned, udløses Løbeværket. Udløsningsarmens Aksel, af hvilken den yderste Halvdel er bortskaaret, drejer sig nemlig derved saa meget, at Armen B kan passere forbi den, og Tandhjulene altsaa løbe rundt. For at regulere Bevægelsen driver Hjulet