Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

Forfatter: C. E. Walsøe

År: 1903

Forlag: Julius Aagaard

Sted: København

Sider: 160

UDK: 621.39 Vejl

Emne: Trykt som manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 181 Forrige Næste
B et mindre Tandhjul C, paa hvis Aksel Vindfanget W er anbragt; Luftmodstanden og dermed Rotationshastig- heden kan varieres ved at stille Vindfangsfladerne mer eller mindre skraat. Paa Omkresen af Hjulet A findes 10 Knaster s, som under Bevægelsen støde mod V og v, saaledes at disse og dermed Hamrene H og h faa den fornødne Bevægelse. Knasterne s-, og s2 ere lidt længere end de øvrige, saaledes at de ved at passere Vægtstangen SQ føre denne tilbage i Normalstillingen; derved standser dens Aksel igen Hjulene, efter at der har lydt 5 Dobbeltslag. Undertiden anvendes ogsaa Spindelklokkeværket (Fig. 43), paa hvilket Indføringstragtene findes over Klokken. Løbe- værket er af simplere Konstruktion og kan være forsynet med en optisk Signalskive S. Loddet er cylindrisk og be- væger sig inden i Stammen. I Stedet for disse fritstaaende Klokkeværker benyttes ofte paa Stationerne Pcrronklokkeværker, der anbringes paa Stationsbygningens Mur; disse Klokkeværker ere mindre og have mindre Klokker, men ere iøvrigt i Konstruk- tionen ikke væsentlig forskellige fra de fritstaaende. Den elektriske Strøm til Udløsning af Klokkeværkerne paa Strækningen og Stationerne udgaar fra en Induktor med Kommutator (smig. Side 28 og Fig. 13 e og f) paa Telegraf- kontoret og føres gennem ^-Ledningen (Ringeledningen), hvori alle de paagældende Løbeværks-Elektromagneter ere indskudte. Da denne Ledning tillige er indrettet til at kunne benyttes til Telegrafering, saa længe der ikke ringes, gennem- løbes den desuden af en svagere Hvilestrøm (Batteristrøm), hvorfor Fjederen over E (Fig. 41) maa være spændt saa stærkt, at Hvilestrømmen ikke kan holde a tiltrukket, hvorved Klokken vilde ringe uafbrudt. Udløses Klokkeværket ikke af Induktorstrømmen, kan Grunden hertil paa den anden Side være, at Fjederen er spændt for stærkt. Ved de ældre Ringeledninger er Hovedvægten lagt paa deres Anvendelse til Telegrafering. Telegrafapparaterne ere derfor normalt indskudte paa Ledningen og maa ved Hjælp af en særlig Hvirvel udskydes, naar Ringning skal modtages fra en med Induktor forsynet Station.