Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

130 ven indtegner en ved Forsøg bestemt Inddeling, hvor Længden af en Grad er noget forskellig paa forskellige Dele af Omkredsen. Imidlertid kan man praktisk talt ophæve denne De- formering af Gradinddelingen ved at tilføje lo Veksel- strøms-Magneter 5' og 6. Disse vil, naar de 6', beliggende som vist paa Fig. faar samme Strøm som 5 og 6, Fig. fi. punkterede Kræfter 71/ vil da være lodret og Resultanten vandret, saa at man atter har de i Fig. ; En flad Ring, som griber ind i et Luftrum, kan for øvrigt ogsaa uddannes til et Vekselstrømswattmeter. Men da der selvfølgelig maa tilføjes en Fjeder, er der ikke no- gen Fordel ved at beholde Overføring af den elektriske Strøm til Ringen ved Induktion. Man kan da lige saa godt erstalle Ringen med en flad Spole af et større An- tal (f. Eks. 200) Vindinger af tynd Traad, som gennem Spiralfjedrene og en Forlagsmodstand forbindes til Spæn- dingen. Giver man Spolen den i Fig. 7 viste Form, kan Wattmeteret gøre et Udslag paa 200° à 300°. Det vil i mange Tilfælde være lettere at gøre en Fa- semaaler 3-faset end 1-faset, naar man raader over 3 Spændinger med 120°’s indbyrdes Faseforskydning. Man slipper da for at skaffe 90° Faseforskydning mellem to Strømme fra samme Spænding. Fig. 8. give de paa Fig. 5 sultanlen af Fj og F af F2 og F2 2 forudsatte Forhold. Imidlertid vil Felterne i 5 og 6 inducere Strømme i i Aluminiumsringen, som derved vil paavirkes til Drej- ' ning. Man maa derfor enten vælge Fellerne i 5 og 6 saa smaa i Sammenligning med Feltet i Spændingsmag- i neten 4, at dette fra Strømfellernes gensidige Paavirkning! hidrørende Drejningsmoment er uden Betydning i Sam- menligning med Hovedvirkningen, eller man maa anvende I TZ - I,. D ° ___________*1 u • J • T r. isamme Krumtap i tre Retninger, der, som vist paa Fie. lo Ringe paa samme Akse, een, som griber ind i Luftrum- c , n i vu 0 8 r , . i i • , ■ r 8> danner indbyrdes Vinkler paa 120°. De tre Kræfter mene 5 og 5 , og en anden, som griber ind i Luftrum- .. . , • . , , . . „,„n„ « a' er “S6 store, men har en indbyrdes Faseforskydning af 111CI1L O Ug O . 120° Ved at sysle med dette Apparat kom jeg ind paa' ... , ... , . , . Spørgsmaalet om Vekselstrømsmaalere, for hvilke jeg J1’ F’ °g f3 ,hldrQører Jra Vekselvirkningen udarbejdede en Teori, som findes ofTentliggjort i .Inge ™ S r0m( 1 og/e tre Spændinger E . et trefaset nir.™ V,. 1O1R 1'1 1» .1-1 TT C. Den første er laseforskudt m" foran Strømmen, maren« Nr. 35, 1916 og »Elektroteknikeren«, Hæfte 9, r Man har da Fj = c El cos <p F2 = c • El F3 = c • El cos — 240) F/ og F2'. Re- Vi tænker os de tre Kræfter Fj, F2 og Fs virke paa mellem System. 1916. (10) COS (ç? — 120) (12) Vi vil søge Resultanten af Hensigt opløser vi alle tre Kræfter i deres Komposanter i Retning af X-Aksen og Y-Aksen og finder, idet den fæl- les Faktor c . E . I udelades: de tre Kræfter. I den X-Kom posant. Y-Komposant I-'l cos y cos 0 0 COS y cos (0°— 90°) 1?2 cos (y— 120)cos 120° cos (y - 120)cos(1200-90°) Fs cos (y — 240) cos 240 0 cos (y - 240) cos(240° - 90°) Sum COS tf | sin y. Retning, som med X-Aksen ved Resultanten falder i en danner Vinkelen a, bestemt Sum af Y-Komp. £ sin æ tg « = ö---TV-?----~ — V = »g 9>- (13) Sum af X-Komp. cos tp r