Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 186 - Stetten til Solothurn, og der opnaaedes en samlet Virkningsgrad paa 75 °/0. Dette i Sammenligning med Forsøgene ved Anlæget Miesbach-München ud- mærkede Resultat skyldtes den Omstændighed, at man her for første Gang anvendte høje Spændinger til Overføringen; til Trods for, at der ligesom ved Anlæget ved München anvendtes Jævnstrøm som Strømart, maa det betragtes som noget af et Vove- stykke, at man turde gaa op til en Spænding paa 2400 Volt, som frembragtes af to serieforbundne Se- riedynamoer hver paa 1200 Volt. Som Overførings- ledning anvendtes blanke Kobbertraade paa 6 mm Diameter, der paa samme Maade, som det nu almin- elig anvendes, var ophængt paa Isolatorer paa Tru master; for al opnaa en tilstrækkelig Isolation an- vendtes her for første Gang de af det engelske Firma Johnson & Phillip fremstillede Olieisolatorer (Fig. 1), hvor den nederste Rand var ombøjet indefter, ' saaledes at der fremkom en indre ringformet Rende, I der var fyldt med Olie; Isolationen viste sig efter de af Prof. Weber i Zürich udførte Forsøg at være fuld- kommen tilfredsstillende. Efter de ved dette Anlæg fremkomne yderst hel dige Resultater var man klar over, at det kun var muligt at overføre større Energimængder over læn- i gere Afstand ved Hjælp af høje Spændinger; dette i var ganske vist ikke muligt med de forhaandenvæ- rende Konstruktioner af Jævnstrømsmaskinerne, men imidlertid var Vekselstrømssystemerne efter- haanden dukkede op, og især Ferraris’, Dobrowol- skys, Wenstrøms og Browns Opfindelser paa Vek- seJstrønismotorernes Omraade, Tesias Opfindelse af die flerfasede Systemer og Déri, Blathy og Ziper- nowski’s Opfindelse af Transformatoren medførte, at man blev i Stand til at slaa ind paa ganske nye Baner og saaledes, at der for Elektroteknikerne aab- nede sig nye Arbejdsfelter af ganske uanet Række- vidde. Ved de nævnte Opfindelsers Fremkomst saa man sig nu i Stand til at anvende omtrent lige saa høje Spændinger, som Energien og Afstanden gjorde det nødvendigt, og man var ved Hjælp af Transfor- matorer og Vekselstrøms»™torerne i Stand til paa Forbrugsstederne at fordele og omforme Energien til enhver praktisk brugelig Form. Der blev ogsaa i Aarene fra 1885 til 1892 arbejdet rastløst paa den praktiske Løsning af Spørgsmaalet, og især var det v. Dolivo Dobrowolsky ved Allgemeine Elektricitäts- gesellschaft i Berlin og C. E. L. Brown ved Maskin- fabriken Oerlikon i Schweiz som med rastløs Iver kastede sig over Problemerne, og det er i Hoved sagen disse to Mænd/som Verden i Dag kan takke for den elektriske Kraftoverførings Goder. Medens Dobrowolsky særlig kastede sig over Forbedringen af Vekselstrømsmotorer og Transformatorer, be- skæftigede Brown sig i det væsentlige med selve Ge- neratorerne og hele Kraftoverføringssystemet, og der fandt stadig et ret intimt Samarbejde Sted mellem dem. I 1890 oprettede Brown paa selve Fabriken i Oerlikon et Forsøgsanlæg, ved hvilket det lykkedes ham i mindre Stil at overføre Kraft ved Spændin- ger, der gik helt op til 40 000 Volt. Forsøgene ud- førtes med Henblik paa den planlagte Udstilling i Frankfurt a. M., som skulde afholdes i 1891, og ved hvilken det var paatænkt at udføre et Kraftoverfø- ringsanlæg i større Stil fra Lauffen til Udstillingen. Ved disse Forsøg anvendtes for første Gang Trans- formatorer i Olie (se Fig. 2), hvilket i det væsent- Fig. 2. ligste var Grunden til, at man kunde gaa op til saa liøje Spændinger; Brown fik Ideen hertil fra nogle af Brook udførte underjordiske Ledninger, som var ført gennem oliefyldte Rør. For at prøve Oliens isolerende Egenskaber, snoede Brown Enderne af to almindelige bomuldsomspundne Kobbertraade sam- men, og stak selve det sammensnoede Stykke ned i et Kar med Olie; hvor Kobbertraadene stak op af Olien, var de omgivne af Glasrør, og paa Olien var der hældt et Lag Vand (Fig. 3). Ved at sætte de to blanke Ender A og B af Kobbertraadene i Forbin- delse med Polerne af en Influensmaskine, kunde man se Gnister paa flere Centimeters Længde springe