Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

221 tappe saaledes, at Vædskeoverfladen netop standsede i Højde med Mærkecirkelen paa Kolbens Hals — og det tilstræbtes heller ikke. Af ret tilfældige Grunde var det ved Forsøgene blevet Tradition at tilstræbe 50,2 cm3, men de forskellige Volumina svingede i øvrigt paa begge Sider al' dette Tal med nogle faa Tiendedele af 1 cm3. Disse Tiendedele skønnedes. Efter den ovenfor antydede Under- søgelse bestræbte jeg mig meget for at tømme Kolben saa fuldstændigt som muligt efter hver Aftapning, og jeg fandt nu ved forskellige Prøver, udførte i Forbindelse med For- søgsrækken i Tabel V, at 10 Portioner i Almindelighed indtog 503,0 cm3 i Stedet for 502,0 cm?. Aarsagen til, at Fejlen har skiftet Fortegn, er utvivlsomt at søge deri, at Fejlaarsagen nu i det væsentlige har været Skønnet. Fej- len betyder, som det ses, at det direkte iagttagne h0 bør sættes ned med ca. 0.011 cm og Overfladespændingen med ca. 1.1 pCt. Det fremgaar af det anførte, at Aftapningen er et lidt svagt Punkt ved de hidtil udførte Maalinger, og at der ved fremtidige Maalinger hør lægges nogen større Vægt paa denne Detail. M aaling af S t r a a 1 e h u 11 e t s Diameter. Straalehullets Diameter udmaaltes ved et Mikroskop, monteret paa en Slæde med Mikrometerskrue. Mikrosko- pet var anbragt paa en Transversalkomparator. Betyd- ningen af Skruens Inddelinger var kendt fra en Under- søgelse, udført af K. Prytz og N. Nielsen1). Den var 5/,+ 0,0125// (/< = Viooo mm). Ved Brugen blev der set bort fra Korrektionen, idet der regnedes med 5/t. Af den Grund skal den umiddelbart fundne Værdi for C sættes op med 2,5 p. m. Sikkerheden paa l' d m a a 1 i n g e n al' Straa- lehullets Diameter var navnlig ved Hullerne i Papir sær- deles tilfredsstillende. Eksempelvis anføres i Tabellen ne- denfor nogle Maalinger. sigtigt den Papiroblat ud, som sætter sig i Hulheden. Ved Udpresningen af Hullet lægges Papirmaterialet paa et ret fast Underlag af Karton, og Dornen trykkes med Haanden lodret ned mod Papirets Overflade. Af stor Vigtighed er det, at Dornens Æg er plan uden Hakker eller andre Uregelmæssig- heder. De af mig benyttede Dorne blev fremstillede af »Fod- staal«, der efter den første Forarbejdning hærdedes i Vand og efter den paafølgende Afslibning blev anløbet gult. Tidsbestemmelse n. Bestemmelsen af Udstrømningstiderne foretoges ved et Stoppeur, hvis Gang hyppigt kontroleres. Som det vil forstaas, er Urets Enhed ligegyldig, naar den blot un- der Forsøget er konstant. Ved tre Forsøg ændredes Stoppe- urets Angivelse for Varigheden af 1 Minut fra Begyn- delsen til Slutningen af Forsøget paa følgende Maade. I II III Begyndelse............ 60.0 Sek. 60.5 Sek. 60.4 Sek. Midte................. 60.4 -+ j 60.4 — 60.2 Slutning............I 60.5 — 60.7 — { 60.1 — Uret benyttedes aldrig umiddelbart efter Optræknin- gen, men gik først et Par Minutter. Den største Varia- tion ovenfor er under det hele Forsøg mindre end 1 pCt. Denne Variation vil forfalske det ekstrapolerede h0 med et Beløb paa ca. 0,010 cm eller med ca. 1 pCt. Heraf ses, at Stoppeuret har været et noget grovt Redskab ved den her gengivne Undersøgelse. Paa den anden Side vilde det have været praktisk set umuligt at gennemføre den ved Anvendelse af et mere nøjagtigt Redskab som Pendul- uret i Forbindelse med Kronograf. Af dette Aggregat vil man derimod sikkert gøre Brug ved en Præcisionsbestem- melse. Hulplade d, mm dl' mm di - d; numerisk mm d2 mm d/ ' mm d._,-d2' numerisk mm <1, - <1:, mm <t‘ d--lOOpCt. 1 1.998 ■2.00(1 0.002 1.97!) 1.977 0.002 0.021 1.0 pCt. 1.2 1.763 1.760 0.003 1.772 1.769 0.003 0.008 0.45 — 1.5 1.498 1.487 0.011 1.472 1.469 0.003 0.021 1.4 — umærket 1.253 1.262 0.011 1.252 1.247 0.005 0.006 0.5 — 1,90° 0.799 0.801 0.002 0.805 0.902 0.003 0.004 0.5 - I Tabellen betegner dj og d’j.to Maalinger af een og samme Diameter, d2 og d/2 to Bestemmelser af en anden Diameter vinkelret pa den første. Usikkerheden synes, maalt ved Grænseafvigelsen, højst at naa ca. mm. Ved de bedste Huller var den kun et Par 1I1OOO mm. Tabellen giver en Forestilling om Hullernes Afvigelse fra Cirkelfor- men. hvilken Afvigelse højst naar 1,5 pCt. Huller, der blev presset i Karton ved Hjælp af en Huggepibe eller Dorn, kunde reproduceres med en ikke ringe Sikkerhed. Saaledes fandtes for tre Huller fremstillede ved samme Dorn følgende Værdier for Gennemsnitsdiameteren : 1.625 mm, 1.624 mm og 1.628 mm. For at man imidlertid skal kunne være sikker paa altid ved samme Dorn at faa samme Hul- diameter, maa Dornen udvendig være cylindrisk. Dens Gen- nemsnit i Længderetningen bør have det Udseende, der er vist i Fig. 12. Efter Brugen drager man ved Hjælp af en Naal for- Fig. 12. *) D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk.’s Skrift. Naturvidensk. og Matm. Afd.. 8. Bække, I, 1. 1915. pg. 29. T e in p e r a t u r e n. Ved Reduktion af de umiddelbart fundne Værdier for Overfladespændingen til den for Sammenligningens Skyld valgte Normaltemperatur 10" (sml. Tabellerne III og IV ovenfor) er Temperaturkoefficienten for Vands Overfladespænding sat lig 2 p. ni. Reservoirets Dimen- sioner og Volumenet af hver af de benyttede Kolber af- hænger af Temperaturen, men ved de udførte Bestemmel- ser har Temperaturen dog altid været en uvæsentlig Fak- tor, hvad et Par Overslag vil vise. Lad f. Eks. Reservoirets Diameter være udmaalt ved t0°, medens det benyttes ved t0. Er den lineære Udvidelseskoefficient for Støbejærnet a, betyder Temperaturforskellen, at vi regner Trykhøjden 2a (t—10). 100 pCt. for stor. Uge saa meget for stor fin- des h,,. Nu er a = ca. 10.10—6 og t — t0 for Eks. maksi- malt 15°. Følgelig bliver Fejlen maksimalt 0,03 pCt., (1. v. s. forsvindende. Lad os derna'st antage, at de benyttede Kolber ved Brugen er tn, medens de er justerede ved t0°. Det Volumen, der hældes i Reservoiret, bliver da 3« (t — t,,) • 100° for stort, hvor a nu er Glassets lineære Udvidelséskoefficient. Lad det paahældte Volumen være ca. 1000 cm3 og a = 8- 10—6 samt t —10=±10°, saa bli- ver det Volumen Vædske, der hældes i, 0,24 cm3 større end antaget. Denne Fejl maa paa Forhaand betegnes som uvæsentlig; men i øvrigt er det let at følge dens Ind- flydelse. Trykhøjden h bliver sat op med samme pro- centiske Beløb som Volumenet. Den maalte Udstrøm- ningstid er bestemt ved