Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 223 —
c. Ændringer med Tiden af Straalehidlet.
Som allerede antydet i den tidligere givne Oversigt
over Undersøgelsens Gang udviser Boringer i Paraffin-
propper en udpræget Ændring med Tiden. Denne Dege-
neration minder meget stærkt om de Ændringer, som
tidligere Forsøg over Kviksølvs Udstrømning gennem
Huller borede i Staalpropper har lært mig at kende. Jeg
skal her gøre noget nærmere Rede for, hvorledes Dege-
nerationen gjorde sig gældende ved Paraffinboringerne.
Der blev herefter som nævnt udført Forsøg ovei
Degenerationen ved en ganske tynd (0.5 mm) Plade af
Paraffin. Uden forudgaaende Behandling (Regeneration)
gav denne Plade 3 Uger efter Fremstillingen en V2-h-Kur-
ve med lige saa ringe Punktusikkerhed som straks ef-
ter Fremstillingen. Ved Gentagelse af Udstrømningsfor-
søget viste det sig, at den fulde Sikkerhed holdt sig gen-
nem tre Forsøg. I et fjerde var Punktusikkerheden ste-
gen svagt, og i et femte Forsøg, under hvilket Pladen gik
Fig. 13.
Degenerationen ytrede sig først og fremmest ved en
stærkt forøget Punktusikkerhed i V2-h-Kurverne. Paraf-
finboringen giver, som allerede nævnt, i flere Timer efter
Fremstillingen (indtil 2 Døgn) en ganske regelmæssig
VMi-Kurve. Fig. 13 A gengiver en saadan Kurve for en
frisk, cylindrisk Boring med konisk Del, hvor den
cylindriske Del var 1 mm lang. Punktusikkerheden er,
som det ses, særdeles ringe. I Fig. 13 B ses Kurven for en
Boring lidt kortere end den i A anvendte, men i øvrigt
Magen til denne. Der var gaaet ca. 3 Uger efter
Fremstillingen, og Punktusikkerheden er vokset til ca.
det tredobbelte. Jeg forsøgte nu, ledet af Erfaringer fra
Udstrømningsforsøg med Kviksølv, om Boringerne ikke
kunde regenereres, og anbragte Hul pladen benyttet i B ;
ca. 1 Time i den varme Luft over et Varmeapparat. Jeg
skønnede, at den herved blev ca. 30° varm. Efter Opvarm-
ningen anbragtes Boringen ca. 2 Timer i et Udtørrings-
apparat med Svovlsyre. Herefter udførtes det Forsøg,
der er gengivet i Fig. 13 C. Som det ses, er Punkt-
usikkerheden nu reduceret til en mindst lige saa ringe |
Værdi som i A. Det lader sig altsaa gøre at regenerere |
Paraffinboringerne, men Virkningen af Regenerationen
synes ligesom ved Staalboringer og Kviksølv at tabe sig j
ret hurtigt. Forsøget C blev efter et Par Timers Forløb
fortsat med en ny Bestemmelse af V2-h-Kurven. Denne
Bestemmelse udviste en tydelig forøget Usikkerhed og
desuden visse pludselige Spring i Værdierne for Ud-
strømningstiden.
i Stykker, optraadte der til at begynde med ejendomme-
lige, pludselige Spring i Udstrømningstiderne (se neden-
for). Det synes altsaa, at der maa skelnes mellem to
Arter af Forandringer, een, der kommer i Løbet af læn-
gere Tid, naar Pladen henligger ubrugt, og een, som kom-
mer under Brugen, hidrørende fra denne.
Som anført blev Erfaringerne fra den ganske tynde
Hulplade af Paraffin Anledning til Indførelse af Hulpla-
der af paraffineret Papir eller Karton. Ved disse er Dege-
nerationen meget lidt udpræget, og Forandringerne ved
Brugen synes ogsaa at være det. I ethvert Fald kan man
med samme Plade udføre flere Forsøg i Træk. I øvrigt
taber Spørgsmaalet om Hulpladernes Holdbarhed gennem
længere Tidsrum en Del af sin Interesse, fordi det er saa
simpel en Sag at fremstille en Hulplade. I nedenstaaende
Tabel gengives nogle Forsøg, udførte inden for et Tidsrum
af en halv Snes Dage med samme Hulplade (Huldiameter
1.770 mm, Papirtykkelse ca. 0,3 mm).
I Tabellens anden Kolonne er Middelhøjderne an-
førte. I de følgende Kolonner Udstrømningstiderne for
50.2 cm3, fundne ved de forskellige Forsøg. I Forsøg 75c
iagttoges kun Udstrømningstiderne fra Højden 3,952 cm
at regne. Det var for at se, om den Regelmæssighed, der
kendetegner Forsøget ved de lavere Trykhøjder, var be
tinget af, at Forsøget allerede havde varet i nogen Tid,
saaledes at Vædsken var kommen i Ro. Noget saadant
er dog, som det ses, ikke Tilfældet, hvad heller ikke var
at vente.