Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

12 kommende, hvor det jo netop er Anodens Tempe- ratur, del gælder om at faa saa høj som mulig). 4. De foregaaende Betragtningers Rigtighed bely- ses gennem de i Fig. 10—15 skitserede, simple Forsøg. I Fig. 10 dannes Buen mellem en Kulstang S og Fig. 10. Buen brænder, naar S er negativ, men derimod ikke, naar S er positiv. en roterende Kulskive. Buen kan kun holdes bræn- dende, naar S er Katode. Er Kulskiven Katode, føres det negative Krater med ved Rotationen, og Buen bliver stadig længere, indtil den til sidst gaar ud. I Fig. 11 dannes Buen mellem den lodrel- staaende Kulstang a og den vandrette Kulstift b. Fig. 11. Bue mellem a og h' for a positiv; ingen Bue for a negativ. Er den sidste Katode, kan man lade b falde ned til Stillingen b', og Buen brænder da videre i denne Stilling. Er b Anode, slukkes Buen under Faldet. At Anoden kan være kold, fremgaar maaske tydeligst Fig. 12. Bue for S negativ. Ingen Bue for S positiv. af den Kendsgerning, al man, som antydet i Fig. 12 kan danne en Bue mellem en Kulstangs som Katode og fortyndet Syre som Anode. Med omvendt Pola- ritet faas ingen Buedannelse. For at Buedannelse kan finde Sted, maa, som vi har set, det negative Krater være glødende. Jo højere dets Temperatur er, desto lettere dannes Buen. Dette er illustreret gennem Fig. 13. Katoden dannes her af en Kulstang a, der kan holdes glødende ved t Eig. 13. Tændspændingen Vs Afhængighed af Katodens Tempe- ratur t (Celsius). (Buelængden er 2 mm). Strøm fra Batteriet B, medens Kulstiften b er Anode. Figuren viser tillige Tændspændingens Afhængighed af a’s Temperatur. Med aftagende Temperatur vokser Tændspændingen, som man ser, meget stærkt. Dette Forhold forklarer ogsaa, hvorfor man med lavfre- kvent og lavspændt Vekselstrøm kan danne en Bue mellem Kulelektroder, men ikke mellem Metalelek- troder. I første Tilfælde er Varmeafledningen saa ringe, at del negative Kraters Temperatur holder sig paa en tilstrækkelig Højde til, at Gentænding kan finde Sted ved den lave Spænding. Ved Metal- elektroder er Afkølingen derimod saa kraftig, at det negative Kraters Temperatur ved Strøm Vekslingen falder saa stærkt, at den forhaandenværende Spæn- ding ikke kan tænde Buen. Med en Bue med én Kul- og én Metalelektrode, gaar kun den Halvbølge af Vekselstrømmen gennem Buen, for hvilken Kullet er Katode. Disse Forhold er anskueliggjorte ved Hjælp af Fig. 14. Med højfrekvente Vekselstrømme kan man danne Buer baade mellem Kul- og Metalelektroder, simpelt- hen fordi Tiden her er for kort til, at der kan ske et klækkeligt Temperaturfald i det negative Krater under Strømvekslingen. (Se Fig. 15). Jeg har i det foregaaende i ganske korte Træk skitseret Buens Fysik. Den givne Skitse er dog meget, ufuldstændig og vel heller ikke helt rigtig, dertil hersker der endnu for megen Uklarhed og for mange Uoverensstemmelser i Opfattelsen af mange