Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

CM Skaï dette udføres med Parallelnofør maa, som vi fandt 'm — 0,5 , (for h findes en eller anden Værdi). Omformes nu delle Anker til et med Parallel- tænder paa den i Figuren ved sliplede Linier an- tydede Maade, d. v. s. idel vi bibeholder Middel- tandbredden z,n = 0,5 /,, som nu altsaa bliver Tand- breHden overhovedet, og tager vi intet Hensyn til Tændernes fremspringende Næser (lige saa lidt som vi hidtil har taget Hensyn til evtl. Notkiler paa anden Maade end at de influere paa Fyldfaktoren/), saa er det let at indse, at Tand- og Notvolumina bliver de samme som før. Det Volumen som tabes ved Tandtoppen f. Eks., genvindes ved Tandroden, og omvendt for Noternes Vedkommende. Men da Tandtabene beregnes efter Tandinduk- tionen i Middeltværsniltet, som jo forbliver ufor- andret, og da vi antager, at Fyldfaktoren f ogsaa forbliver uforandret, saa sker der altsaa siel ingen Forandring med Tabene hverken i deres totale Stør- relse eller deres Fordeling. Da nu Ankeret i det ene Tilfælde var udnyttet til Grænsen, vil det ogsaa være det i det andet Til- fælde, d. v. s. i begge Tilfælde har vi den gunstigste Dimensionering for os. Resultatet bliver altsaa : For den gunstigste Dimensionering af Ankere, med Paralleltænder skal Tandbredden (zt — z2 — z,n) nære Halvdelen af Tanddelingen oed Luftspalten. Størrelserne y, A T, s, Ri, k3 og M bestemmes efter Formlerne. 19—26 resp. 19a -26a eftersom vi har at gøre med Maskiner med udvendige eller indvendige Poler. F') Ekse in p 1 e r. Det første af nedenstaaende Eksempler er taget fra en Afhandling i El. & M. (77?. Rosskopf: Ueber die Ausnützung der Anker von Gleichstrommaschi- nen«, El. & M. 1908, S, 1). Her behandles delvis den samme Opgave, men da Forfatteren efter min Mening begaar en principiel Fejl ved Behandlingen af Minimumproblemet, finder han ogsaa en urigtig Løsning, hvilket for Resten let kan konstateres just gennem del valgte Eksempel, idet det der vundne Resultat ikke stemmer med Forudsætningerne. Det var egentlig Opdagelsen af denne Fejl, som fik mig til selv at behandle Opgaven paa en anden og mere alm. Maade, og da Resultaterne — uden at bringe noget egentlig Nyt — blev saa forholdsvis simple, ansaa jeg det ikke for udelukket, at de kunde have Interesse ogsaa for en større Kreds. Eksempel 1. Vi betragter et Anker med ud- vendige Poler og følgende Dimensioner /)- 48 cm, 4 = 23 cm, kJ----18 cm, /, 22 cm, /--0,38. Omdrejningstal n = 680 pr. M., 2p = 6, altsaa pn 60 34, n-D- n 60 100 17,1 111 /Sek. Endvidere antager vi at = 0,7, u>a — 0,16 (1 + 0,lv) = 0,16-2,71 = 0,434. Vi antager nu Rm ™ 20000 og til denne Induk- tion og Periodetallet 34 svarer da et Tab pr. em3 — w 0,18 Wi,tt/en> Vi beregner nu først b = io-D-b'D 0,141 D= 6,7(5, *1 iVa 0,434 « = , = ’ 0,0642;>. b 6,76 l'ig. 3 giver det tilsvarende g (for udvendige Poler) g = 0,0595, altsaa X = g + 0,5 = 0,5595, og følgelig h = D-g = 48 0,0595 = 2,86 cm, x — ~l 0,5(5. *1 Vi linder endvidere /c3m = 2 (1 - y) - 1 = 1,88 - 1 - 1,4. aI O