Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

__________ paa 31 Amp. Sikringen bliver 25 Amp., sandsynlig Smeltestrøm ca. 35 Amp. Det valgte Tværsnit er saaledes valgt meget rigeligt under Hensyn til en kraftig Igangsætningsstrøm. Kobberforbruget bliver: 2 X 28 ni, 16 mm2 Led- ning à 14,29 kg/100 m, lig 8 kg, endvidere 2 X 12 ni. 6 mm2 Ledning à 5,34 kg/100 ni, lig 1,28 kg, ialt 9.28 kg. Oplægges Ledningen ifølge de almindelige gængse Principper (Københavns Regulativ) vil man faa følgende: Strømmen pr. HK. skal ansættes til 3 Amp., alt- saa for 10 HK. faas 30 Amp. Tværsnittet 6 mm2 bliver for lille, da Sikringer her ikke er større end 25 Amp. Der maa da tages 10 mm2 Ledning med en Sikring paa 35 Amp. og med en tilladt maksimal Strøm paa 43 Amp., ____________________________ ____________________________________ ________________ __________ ______ Ledningens virkelige Belastning faas da af ,00X(kVA’- Virksomhed Snedkerier...................... .......................... Maskinfabrikker................. Klædefabrikker................... Moller.................■......... Teglværker............... . . . Tærskeværker etc. i en Landsby Oplandscentraler................. Bycentraler . __................... ß i °/0 af Belastningen 26—35 Motorbelastning 35—45 65- 75 80 9(1 60—70 25-40 15—20 ca. 20 Lys- og Motorbelastn. Ovennævnte ral maa dog benyttes med stor Varsoin- somhed og bør saa vidt muligt undersøges i hvert enkelt Fig. 2 Samlet Strømbelastning for en Kulkran med 65 HK Hejsemotor, 20 HK Køremotor, 8 HK Drejemotor. altsaa langt over det dobbelt af Motorens virkelige Strøm- forbrug. Den samlede Ledningslængde for alle fire Motorer bliver 2 X 94 m, 10 ninr Ledning à 8.9 kg/100 m, ialt 16,7 kg. Ikke alene bruges der betydeligt mere af Rør og Iso- lationsmateriale paa denne Maade, men det ses af Bereg- ningerne, at Kobberforbruget er ca. 80 pCt. mere end hvad der er strængt nødvendigt. For Tilgangslediiingens Vedkommende bliver Kob- berforbruget endda forøget i Forholdet 50 : 16 eller med over 300 pCt. Forøvrigt vil man ved saadanne større Fabriksin- stallationer ofte kunne regne med en vis Udligningsfaktor ß for Hovedledningens Vedkommende, saaledes som det er sket i ovenstaaende Eksempel, idet Udligningsfaktoren, selvfølgelig med en vis Forsigtighed, kan tages efter føl- gende Tabel, hvor 2 (kVA) er fremkommen ved simpel Addition af de enkelte Maskiners Effektforbrug. Tilfælde, da specielle Forhold ofte kan gøre sig stærkt gæl- dende. I Tilfælde af, at en Ledning gennemløbes af en pe- riodisk varierende Strøm, vil det i Almindelighed ogsaa være meningsløst at beregne Ledningen for den maksi- malt optrædende Strømstyrke, og ved en rationelt gen- nemført Beregning vil det derfor være muligt at spare ikke ubetydeligt Ledningsmateriale. Opvarmningen af Ledningen kan undersøges paa en ganske tilsvarende Maade som for Motorer1). Lad os til Eksempel betragte Hovedledningen til en større Kulkran, der arbejder med trefaset Vekselstrøm af 50 Perioder og 380 Volts Yderledei’spænding. Kranen er forsynet med en 65 HK. Hejsemotor, en 20 HK. Køre- motor og en 8 HK. Drejemotor. Arbejdsdiagrammet for Kranen ses af Figur 3, idel Arbejdsperioden er 76 Sekunder. ') Se f. Eks. »Stærkstrømselektroteknik« 2. Udg. Hefte 3, S. 368