Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

vendigt i det hele al have flere Auditorier og sær- lig at have nogle større Auditorier, da de studerende jævnlig maa slaa op ved matematiske Forelæsninger, og der til Industrimuseet maa knyttes et Par store Auditorier til offentlige Forelæsninger. Ved flere Forelæsninger kan det endnu ikke, som det er ønskeligt, lade sig gøre at vise Lysbilleder, og hvad levende Billeder angaar, har den tek- nologiske Samling alt i flere Aar besiddet del fornødne Apparat, men mod al Forventning har Brandvæsenet for- budt dels Anvendelse, da der ikke haves det almindelig foreskrevne brandsikre Rum for dets Opstilling. I saa Henseende kan peges paa, al der i Teknologisk Instituts nye Bygning bliver sørget for Muligheden af at kunne forevise levende Billeder, som det jo vil være meget øn- skeligt al kunne bruge lil Forklaring af Fabrikationer, f. Eks. Valsning af Jærnbaneskinner, som ikke foregaar her i Landet. Af Lærerværelser haves altfor faa. Flere af dem maa benyttes af lo eller flere Lærere, og Hoved- lærerværelset er til Tider ganske overfyldt. Der kunde videre være Tale om al indrette en S t ti- el i es al, hvori nye Projekter og Normaltegninger for Konstruktionsøvelser kunde ophænges for studerende. Læreanstaltens Festsal er naturligvis nu meget for lille. F. Eks. lil Aarsafslutningen kan der af Læreanstal- tens ca. 1000 studerende kun skaffes Plads til ca. 100 for- uden Kandidaterne. Den nuværende Festsal vilde passende kunne anvendes til et stort og et mindre Auditorium. At Frokostsalen, som rummer ca. 40 Menne- sker, er altfor lille, siger sig selv, og et Læs-eværelse for <le studerende lil Opholdsrum i Mellemtimer vilde være meget ønskeligt. Som foran omtalt er der indvundet forskellige Lo- kaler ved Nedlægning af Betjent boliger. Ved en Udvidelse af Læreanstalten vil det være rigtigt at vinde nogle af disse lilbage, som allerede anført for Fysikkens og den fysiske Kemis Vedkommende. Bekostningsspørgsmaalet ved en større Udvidelse af Læreanstalten. . Nu vil der maaske nok siges, at alt del kan være rig- tigt nok, men at det koster for mange Penge. Men hertil vil jeg bemærke to Ting. For det første: Eksisterer der noget Sled her i Landet, hvor udgivne Penge har bragt saa gode Renter som her paa Den polytekniske Læreanstalt? Ilar Den polytek- niske Læreanstalt ikke frembragt Mænd som Polytekni- kerne Fjord og Segelcke, hvem vi skylder vort Landbrugs høje Standpunkt, som Hag/emann, der har haft saa stor en Andel i Roesukkerudviklingen, som Julius Thomsen, hvis Opfindelse af en Anvendelse af Kryolitten i mange Aar har og vel i de nærmest følgende vil indbringe Staten i Afgift omirent alt, hvad del koster den at drive Læreanstalten. Jeg kan ved al nævne Navne som Ingeniørerne Foss og Larsen eller Direk- . tørerne Ivar Knudsen og Gregersen let vise, hvilken Betydning polytekniske Kandidater har haft for Indu- stri og Ilaandværk, eller ved at nævne Mænd som Ambt, Havnedirektør Moller og Telefondirektør Johann- sen let vise, hvilken Betydning polytekniske Kandidater har haft specielt for Københavns Udvikling. I denne Forbindelse vil jeg gerne indskyde, at kun den mindste Del af vore studerende er fra København, idet ca. 40 pCI. er her fra Hovedstaden, Resien fra Provins- byerne og Landet og nogle faa fra Udlandet. For det andet vil jeg fremhæve, at naar man sam- menligner vor Læreanstalt med Læreanstalter i Udlandet med lige saa mange eller færre Elever, vil man se, at v i ra a d e r over en forholdsvis ringe Plads p r. E1 e v, og at vore Bygninger har kostet forholdsvis lidt pr. Elev. Pi’of. Lundbye har godhedsfuldt samlet et ikke ringe Materiale, hvoraf dette fremgaar. Saaledes er der paa Fig. 1—3 i samme Maaleslok vist Grundplaner af de 3 nordiske, polytekniske Læreanstalter, hvoraf det uden videre ses, hvorledes vor Læreanstalt er langt den mindste, skønt den har langt det største Elev- antal. Vor Læreanstalts Areal er, bortset fra Træpavilloner- nes Areal, 9006 nr, og deraf er der bebygget (bortset fra Træpavillonerne) 3911 nr. I Trondhjem er der bebygget ca. 8000 ni2 og i Stockholm bebygget ca. 11 000 m2 og projekteret Bebyggelse af ca. 7000 m2 yderligere. Den snart færdige Bebyggelse i Stockholm er beregnet paa en Tilgang af 15ff Elever aarlig; med den yderligere projek- terede Bebyggelse regnes der p:ia al kunne anlage 300 Elever aarlig. Paa Fig. 4—9 ses i samme, men mindre Maaleslok vor Læreanstalt og en Række af de tyske Læreanstalter, som kommer den nærmest med Hensyn til Elevantal. Man faar af alle disse Figurer et levende Indtryk af, at de fremmede Højskoler er anlagt med mere frit lig- gende Bygninger, altsaa mere i Pavillonsystem, medens Bygningerne i vor Læreanstalt ligger tæl saminenpakkede. I nedenstaaende Tabel har Prof. Imndbye givet en Sammenstilling af det Areal, som en Række polytekniske Læreanstalter raader over, endvidere over Antallet af deres samtlige Elever (for de tyske Højskolers Vedkom- mende for 1913/14. <la 8/io af Eleverne nu er i Militær- tjeneste), endvidere lolale Anlægsudgifler og Anlægs- udgifter pr. Elev. Areal 1 ha Elever Anlægs- udgifter Anlægs- udgifter pr. Elev København 1,0 1 1050 2,0 Mill. Kr. 1900 Kr. Trondhjem 3,3 569 3,5 » » 6150 » Stockholm 8,0 466 4,6 » » 9870 » Breslau 3,4 357 5,9 » M. 16500 M. Brunsvig 2,0 668 2,8 » » 4200 » Aachen 7,0 1071 5,0 » » 4670 » Danzig 6,5 1329 5.6 » » 4210 » Karlsruhe 3,5 1330 3,5 » » 2630 » Stuttgart 1,5 1351 — Darmstadt 3,5 158Ï 4,1 » » 258(1 » Dresden 12,1 1647 6,7 » » 4100 » Hannover — 1771 — München 2900 3,3 » » 1140 » Berlin 7.5 2978 11,0 » » 3700 » Zürich 8,4 1500 7,5 » Fr. 5000 Fr. Det vil af det anførte ses, at kun Stuttgarts har saa ringe el Areal som Københavns, og at kun Münchens har mindre Anlægsudgifter pr. Elev end Københavns, medens