Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

•- 3'32 - Ved begge Forsøg var Straalen ca. 1.48 min tyk, zll iagttoges for en Strøm paa 112 Amp. I A var Straalen ca. 20 mm lang. Temperaluren steg ned gennem Straa- len 18—20°, og Kvægsølvets Temperatur sieg som Helhed under Rækken af Bestemmelser fra 26° til 33u. I B var Straalen kun 5 mm lang. Her steg Temperaluren ned gennem Straalen kun ca. 3°, og Temperaturen af Kvægsølvet ved Straalens Begyndelse holdtes under hele Forsøget paa ca. 19.5°. Det er da givet, at det ikke er For- andringer i Temperaturen, der har Skyld i Ændringerne i It. Del bør bemærkes, al Værdien for Jt i begge Rækker til at begynde med var betydelig større end den Iwregnede Gennemsnitsværdi, der kun var ca. 0,26 Sek. Maaske be- tyder det, at det elektrodynamiske Tryk ved en lang Bo- ring gør sig gældende med sin fulde maksimale Værdi. b. Forholdene ved koniske Boringer. Fra talrige tidligere Iagttagelser kendtes i Virkeligheden den Degeneration af Straalehullet, som gør sig gældende ved cylindriske Boringer, særlig naar Straalen fører Strøm. For at undgaa den gik jeg — ligeledes paa Grundlag af tidligere Erfaringer — over til at benytte stumpt ko- niske Boringer. Ved det første Forsøg med en saa- dan Boring i Staal med en Topvinkel paa 90° fik jeg straks en praktisk set entydig Bestemmelse af Jt’ Varia- tion med Strømstyrken I og en Bestemmelse nær sammen- faldende med den, der kunde beregnes for Virkningen af det gennemsnitlige elektrodynamiske Tryk. Herefter un- dersøgte jeg, om Materialet for Hulpladen var af Betydning, og fandt, at dette ikke var Tilfteldet. En konisk Boring i Ebonit gav samme zft I-Kurve som en Bo- ring med samme Diameter i Staal. En tilsvarende Boring i Fiber gav en noget lavere Kurve, men Forskellen var dog næppe større, end at den kunde forklares ved Usikkerhe- den paa Fremstillingen af Boringen. Jeg undersøgte frem- deles Virkningen af Straalens Længde paa zft. Virkningen er, som det ses af hosstaaende Tabel, umærkelig. Sti’aalens Længde 3 mm 1,12 Sek. Trykhøjde 19,5 cm 6 — 1,00 -- Straalehul 1,20 mm 12 — 1,15 — Strøm ca. 105 Amp. 20 — 1.15 — Udstrømningstid ca. 65 Sek 3 — 0,95 - I de første Forsøg arbejdedes der med relativ store Trykhøjder. Senere sattes Højderne ned til det mindst mulige, for at man derved kunde faa større Værdier for /It og saaledes tillige større Sikkerhed. Ved den følsomme- re Opstilling gjorde en vis Eftervirkning sig gældende, og som Følge heraf hlev det nødvendigt at udforme en Art ! Arbejdsplan for Forsøgene. Jeg gengiver denne Plan. Man begynder med at tørre den Hulplade, der skal benyttes. ■ Tørringen kan ske i et Tørreskab eller paa et Varmeap- parat. Den varme Plade køles ned til Stuetemperatur og sættes i Apparate!, Herefter kan man gaa i Gang med Forsøget. Ved delte begynder man for Eks. med den stærkeste Strøm og foretager to eller tre Bestemmelser af At. Af disse Bestemmelser falder den første i Almindelig- hed for stor ud. Men med eller efter den anden er For- holdene stalionære, og man kan herefter gaa over til la- vere Strømme, der bør vælges stadigt aftagende. For hver Strøm udfører man som ved den stærkeste to eller tre Be- stemmelser og bortkaster den første. I Stedet for at ar- bejde med stadigt aftagende Strøm kan man ogsaa be- nytte stadigt voksende Strøm, idet man ogsaa her tager to eller tre Gentagelser. Meget vigtigt er det under hele For- søget at holde Kvægsølvels Temperatur lav. Derfor køler man efter hvert Udstrømningsforsøg Kvægsølvet ned til en bestemt lavere Temperatur, for Eks. 18°. Og man hol- der den stærkeste Sirøm under en vis Grænse. Det betyder dog ikke, at Strømmen skal være særlig lav. Det er netop den store Fordel ved Straalen, der gør den saa anvendelig til Studium af del elektrodynamiske Tryk, at den kan be- lastes med relativt meget stærke Strømme. Ved en Straale paa 1,00 mm’s Diameter og en Længde paa 5—6 mm kan Strømme paa indtil 100 Amp. i Almindelighed uden Ulempe anvendes, naar Straalens Hastighed da ikke sæt- tes for meget ned, for Eks. ned under 50 cm/Sek. 1). For at vise, hvorledes Tilstanden blev stationær efter de første Par Iagttagelser og tillige for at vise, med hvil- ken Sikkerhed Udstrømnings tiderne kunde bestemmes, skal der endnu paa dette Sted anføres en Række gentagne Iagttagelser af Tiden for Udstrømning af et konstant Vo- lumen. Iagttagelserne er opført i hosstaaende Tabel. Temperatur Strøm t ‘o At før efter Amp. Sek. Sek. Sek, 16,0 19,0 0 127,8 15,8 32,0 100 133,1 128,00 5,10 15,5 24,0 » 128,2 15,5 34,5 100 132,5 128,25 4,25 15,0 25,0 0 128,3 16,5 32,0 100 133,1 128,70 4,40 16,5 24,0 0 129,1 15,0 33,5 1Ü0 13.3,1 12«,95 4,15 15,5 24,0 0 128,8 14,5 33,5 100 133,2 128,60 4,60 15,0 25,0 0 12«,4 15,0 34,0 100 133,0 128,60 4,40 15,0 24,0 0 128,8 I Hovedsagen efter de ovenfor givne Regler var det, at jeg udførte de Forsøg, der er givet Eksempler paa i Be- gyndelsen af det nærværende Stykke, dog ikke Forsøgene ved de allerlaveste Tryk -og med Straalehuller i Karton. Ved saadanne Straalehulsplader synes Eftervirkningsfæno- menet elimineret. En ejendommelig Virkning af det elektro- dynamiske Tryk i en strømførende Straale. I Tilslutning I il de ovenfor beskrevne Forsøg udfør- tes en Række Undersøgelser over en ejendommelig Virk- ning af det elektrodynamiske Tryk i en strømførende Straale. I Fig. 6 ses det System, hvormed der arbejdedes. Det bestod af et Reservoir R, hvori Kvægsølvet holdtes paa et konstant Niveau. Fra R flød Kvægsølvet gennem Trykledningen T til Straalen S, der rettedes mod et Hul i *) Angaaende Straalens Opvarniningsforhold kan der henvises til: Jul. Hartmann Nye Ensrettere og periodiske Afbrydere. Kjøbenhavn 1918, pag. 53—58.