Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 335 — 12 den Række Forsøg, der gør det sandsynligt, at Depres- sionen aftager noget med aftagende Straalelængde, særlig ved ganske korle Længder af Straalen. Q * Uj ‘t. s 0' * o ? ki Q Fig. 12. Forsøgsbetingelser. Betingelserne for Resultater af entydig Karakter er ved de her beskrevne Pilotrørsforsøg stærkt beslægtede med de tilsvarende Betingelser ved Studium af det elektro- dynamiske Tryks Indflydelse paa en Straales Hastighed. Jeg fandt, at man ved Udstrømningsforsøgene kun fik Ind- flydelsen af Trykket rent frem, naar Straalehullet virkelig praktisk set var et Hul, altsaa ikke en Boring af kendelig Længde. Men iøvrigt var det, som anført, ligegyldigt, om Straalehulspladen var af Staal eller af isolerende Materiale. Ganske det samme er Tilfældet ved Pitotrørsforsøgene. Resultatet af Udstrømningsforsøgene blev forfalskede og udvisle Eftervirkning, naar Reservoiret R tilsmudsedes og særlig, naar Kvægsølvet ikke længere var ganske »tørt«. Under tilsvarende Forhold blev ogsaa Pitotrørsforsøgene behæftet med Fejl og Eftervirkning, ganske lignende de Anomalier, der konstateredes ved Udstrømningsforsøgene, idet Værdierne for Depressionen blev abnormt store, lige- som Udstrømningstiderne blev det ved de tidligere For- søg over Udstrømningen. Hvad Hullet i Pitotapparatets Plade angaar, maatte det ligesom Straalehullet være boret i en Væg uden kende- lig Tykkelse. Og Hulpladen maatte, som fremhævet, være af et isolerende Materiale, saaledes at Strømmen blev tvun- gen til at passere Hullet. Ved Hulplader af den rigtige Profil, men af Staal, fandtes en abnormt lille og meget svingende Depression, hvad der er let forstaaelig, naar det antages, at Depressionen i Hovedsagen afspejler det elek- trodynamiske Tryk i eller umiddelbart foran Pitolpladens Boring. Kan Strømmen, som Tilfældet er ved en Boring i Staal, delvis gaa uden om Hullet, bliver Trykket selv- følgelig sat ned. Da Overgangsmodstanden mellem Straa- len og Staalpladen dertil er meget variabel, forstaar man, at ogsaa den iagttagne Depression maa blive det. Anledning til den her gengivne Undersøgelse var i øvrigt en Række tidligere Iagttagelser, ved hvilke Borin- gerne i saavel Straalepladen som Pitotpladen havde en Længde paa flere mm. Profilen var derved svagt konisk, og begge Plader var af Staal, Disse Plader gav ogsaa en Depression i Pitotrøret, men Forsøgene Lod sig vanskeligt reproducere. Under de nye her beskrevne Forsøg fandt jeg ved at benytte en Straalehulsplade, som den i Fig. 7 viste, og en Pitothulsplade af Staal med lang Boring, at hele Fænomenet kunde vendes oin, idet Kvægsølvel steg i Pitotrøret i Stedet for at falde. Iagttagelsens Tydning. Paa Eorhaand skulde man ganske sikkert ikke vente den Virkning af det elektrodynainiske Tryk, som blev konstateret ved de ovenfor beskrevne Forsøg. I Virkelig- heden skulde man tro, at Pitotapparatets Meniskus hver- ken vilde stige eller synke, naar Strømmen sæltes paa. Angaaende Tydningen af det iagttagne Fænomen har jeg gjort mig følgende Tanker. Vi har ovenfor set, at det elektrodynainiske Tryk satte den udstrømmende Vædskemængde ned, ganske som om der ved Strømmen blev indført et Modtryk lig Gen- nemsnitsværdien af det elektrodynainiske Tryk over Straa- lens Tværsnit. Hvad Enkelthederne angaar tænker jeg mig, at Formindskelsen i den udstrømmende Mængde skyldes, at Hastigheden i hver af de hydrodynamiske Strømfibre sættes ned med en Værdi svarende til det elek- trodynamiske Tryk i den paagældende Fiber. Strømmen ændrer altsaa Hastighedsfordelingen i Straalen. Mesl sæt- tes Hastigheden ned i Aksen, hvor det elektrodynainiske Fig. 13. Tryk er slørst. I Fig. 13 har jeg ved de punkterede Kurver antydet Formindskelsen i Hastighed over Tværsniltet. Kurven maa blive den samme for alle Tværsnit. Vi tæn- ker os nu, at Straalen rammer Hullet i Pitotapparatet og forestiller os for Simpelheds Skyld, at Hullel netop har Straalens Diameter. Vi har set, at det elektrodynainiske Tryk virker ind imod Straalehullet og formindsker Ud- strømningen, altsaa at det saa at sige bærer en vis Kvæg- sølvssøjle. Anvender man denne Erfaring paa Pitotappa- ratet maa man, synes det mig, slutte, at det hydrostatiske Tryk, som Strømmen giver Anledning til, ogsaa her er i Stand til at bære en vis Kvægsølvsøjle. Spørgsmaalet er blot, hvor stor denne vil være ved den ulige Fordeling af det statiske Tryk over Hullets Tværsnit. Den rime- ligste Antagelse synes mig at at være den, at Trykket kan bære en Søjle, svarende til Gennemsnitsværdien af det elektrodynainiske Tryk over Hullets Tværsnit. Forøgel- sen i det hydrostatiske Tryk i Straalen skulde altsaa bringe Kvægsølvet til at stige i Pitotrøret med dette Beløb. Men det, Pitotrøret maaler, er jo i Virkeligheden Summen af det hydrostatiske og det hydrodynamiske Tryk. Og ’det sidste er formindsket. Dets Gennemsnitsværdi over Pitot- apparatets Hul er netop formindsket med Gennemsnits- værdien af det elektrodynainiske Tryk over samme Tvær- snit. Ilvis altsaa Pitotapparatet stillede sig ind for Gen- nemsnitstrykket, skulde man overhovedet ingen Virkning iagttage af Strømmen paa Pitotapparatets Visning. Men — og nu er vi ved det afgørende Punkt i Forklaringen — Pitotapparatet reagerer ikke for Gennemsnitsværdien af det dynamiske, men, som det fremgaar af den oven-