Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

3.37 Meddelelse XLV1I. Vædskestraalens Struktur. Af Dr. tekn. Jul. Hartmann, M. Ing. F. Indledning. 1 den efterfølgende Artikel har jeg gengivet en Række Undersøgelser over Hastighedsfordelingen i en Vædskestraale specielt en Kvægsølv- s l r a a 1 e. Ved Undersøgelsen benyttede jeg PitoVs kend- te Apparat. Det er indlysende, at Hastigheden af Delene i Straalens forskellige Fibre tæt ved Straalehullet maa have forskellig Værdi. Delene ude ved Overfladen maa formentlig begynde med at have Hastigheden Nul, medens de centrale Dele har en Hastighed, der næppe er meget forskellig fra den ved TorriceUi’s Lov bestemte.. Efter- haanden, som Delene fjerner sig fra Mundingen, maa Ha- stighedsforskellen jævnes ud, og tilsidst maa alle Dele i samme Tværsnil faa samme Hastighed. Maaden, paa Udjævningen finder Sted, var det ønskeligt at studere, ! og det stod klart for mig, at der især ved Kvægsølvstraa- len var gunstige Betingelser for et Studium heraf ved Hjælp af Pitotapparatet. Kvægsølv har nemlig en indre j Gnidning, der kun er ca. halvanden Gang saa stor som Vands, medens dets Vægtfylde som bekendt er Gan- ge saa stor. Man maa derfor vente, at den ulige Fordeling | af Hastigheden vil holde sig paa et længere Stykke af en ! Kvægsølvstraale end af en Vandstraale, og tillige maa del antages, at Pitotapparatets Angivelse af det dynamiske Tryk vil være i mindre Grad forfalsket ved Kvægsølv end ved Vand. Begge de her dragne Slutninger blev fuldtud bekræftet ved de Forsøg, som nedenfor skal gengives. Forsøgsapparatet. Det benyttede Forsøgsapparat er antydet i Fig. 1. F er her et Stigror af Glas, der ved en Gummislange er for- bundet med Hovedet DCBA. Dette bestaar af et kort paa tværs af Straalen og i Retning af denne samt Aflæs- ning af Kapillarets Stilling. Naar Kapillaret føres ind i Straalen med Mundingen rettet mod denne, ser man, at Kvægsølvet stiger op i Rø-, ret F til en vis Højde h cm. Denne Højde h svarer til et Tryk p —p h g dyn, hvor p er Vædskens Tæthed. Vi antager foreløbig, at dette Tryk med en for Forsøgenes Formaal tilstrækkelig Nøjagtighed maaler Straalens (trans- latoriske) levende Kraft pr. cm3, altsaa jdva, naar v er Straaledelenes Hastighed ved Kapillarets Munding, ^pv-’ betegnes som bekendt ogsaa som Straalens dynamiske Tryk, og Størrelsen p v2 kan endelig opfattes som den Be- vægelsesmængde, der pr. Sek. strømmer gennem 1 cm2 livor- af Straalens Tværsnit paa det paagældende Sted. Forsøgsresultater. Ved de Forsøg, der nu skal gengives, iagttoges Varia- tionen af h over en Række Diametre i forskellige Afstande fra Straalens Begyndelse. De undersøgte Straaler fremstil- ledes ved fire Hulplader, der er karakteriserede i hosstaa- ende Skema. Mindste Diameter i Boringen Boringens Længde Boringens Form 0.995 mm 7.0 mm konisk 2.8—1 mm,cylindrisk paa si<lste2 mm 1.49 — 6.8 — _ 2.7—1.5— — — - 1.5 — 1.97 —■ 14.0 — _ 5-2 - - — - 7 — 2.98 - 6.5 - _ 5—3 — — — — 1 - Staalrør endende i en videre Cylinder C. I denne I Fig. 2 er Resultatet af et Forsøg med Straalen paa 1,97 mm gengivet. Abscissen er Afstanden fra Straalens Akse i Tiendedele af en Millimeter. Ordinaten er det dob- belte af Stighøjden i Pitotrøret. Den er altsaa proportional med den dobbelte Værdi af det dynamiske Tryk. Tryk- højden var 17,50 cm. Tallene, der er paaskrevet de en- । kelte Kurver, betyder den paagældende Diameters Afstand fra Straalehullet. Som det ses, er de første 3,5 cm af < Straalen undersøgt. Fig. 3 svarer til samme Slraale ved 20,80 cm Trykhøjde, og Fig. 4 og 5 viser endnu Varia- | tionerne for to større Tryk nemlig 28,70 cm og 37,90 cm. i Endelig gengiver Fig. 6 og 7 Forholdene ved de to tyn- dere Straaler, medens Fig. 8 viser Fordelingen ved Straa- len paa 2,98 mm. I øvrigt er Forsøgene i Fig. 6—-8, som det ses, udført ved megel nær samme Trykhøjde. Mens i altsaa Fig. 2—5 gengiver Indflydelsen ved samme Straale j af en Variation i Trykhøjden, viser Fig. 6—8 Indflydelsen ved konstant Trykhøjde af Straalens Diameter. De afbildede Forsøg giver nu for del første en meget kan tydelig Forestilling om de Omsætninger i Hastighed, der skrues en Plade B, gennem hvilken der er ført et, finder Sted mellem Straalens Dele. Naar Delene lige er snævert Staalkapillarrør A. Lysningen i dette var ved । kommen ud gennem den korte Tunnel, som former Straa- de Undersøgelser, som i det følgende skal omtales, ca. 0,2 ! len, har de samme Hastighed over en stor Del af Tvær- min. Kanterne af Kapillaret var skærpede. Hovedet kun- de ved Klodsen D spændes fast i et Leje anbragt paa en Korsslæde med Mikrometerskruer, der tillod Forskydning snittet. Ude ved Overfladen aftager Hastigheden dog stærkt svarende til, at Delene op ad Tunnelens Væg maa antages at ligge stille. Hvad der nu sker, naar man gaar ud langs