Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I CO En Mørtel 1 : 2 af lutter grove Korn (og Cement) med i 13,5 pCt. Vand havde en Konsistens som den bruges i Praksis til Rørstøbning (en Mørtel med 14 pCt. Vand viste sig at være for vaad). En Mørtel 1 : 2 af lutter fine Korn med 18 pCt. Vand fik ligeledes en passende Konsistens, snarere for vaad end for tør; en Mørtel 1 : 3 af samme Materiale men med 17 pCt. Vand var noget for tør. For- søgsrækken med 13,5 pCt. Vand svarer altsaa til Forhol- dene i Praksis for de grovkornede Mørliers Vedkommende, men fjerner sig fra Praksis med voksende Finkornethed. Forsøgsrækken med 18 pCt. forholder sig omvendt, idet ! den svarer til Forholdene i Praksis for de finkornede Mørt lers Vedkommende, men fjerner sig fra Praksis med vok- sende Grovkornethed. Ved Strandgrusforsøgene var Vandtilsætningerne kun 13 og 16 pCt. Forskellen skyldes dels, at den nye Cement krævede 2% pCt. mere Vand til Normalkonsistens end den gamle og dels formentlig, at de fine Korn i Bakkegruset har haft en mindre Middelstørrelse end i Strandgruset. Vil man opstille en retfærdig Sammenligning mellem Sandsorterne, maa man interpolere sig til de Styrketal, som . vilde være fremkomne, hvis alle Mørtlerne havde haft den i Praksis brugelige Konsistens. Som tidligere nævnt, I passede 13,5 pCt. Vand for de grove Korn og 18 pCt. Vand for de fine Korn. Gaar vi ud fra, at Differensen i Vandbehov er proportional med Differensen i Kornenes Overflade, kan den passende Vandtilsætning for hver en- kelt Sandsort beregnes. Kornenes Middeldiameter, bestemt af Sigternes Hulstørrelse, skulde være for de grove Korn | I (5 + 2) — 3,5 mm, for de middelfine | (2 ! 0,5) = 1,25 mm, og for de fine (0,5 + 0) =0,25 mm, men i Hen- hold til tidligere Forsøg (»Ingeniøren« 1913, Side 231) bliver den kun 0,84 Gange saa stor eller henholdsvis 2,94, 1,05 pg 0,21 mm. Vægten af et Sandskorn med Diameter d og Vægt- fylde v er ß Tid3-v, og paa 1000 g vil der følgelig gaa et 1000 , . , , „ „ , Antal, som er ,------ , og hvis samlede Overflade er 1000 „ 6000 .7id2 = ——cm2. ^7id3-v dv Overfladen er da: af 1000 g grove Korn : o 994 58 = 7920cn18’ af 1000 g middelflne — 0 105^2 63 ~ 21710cm2, af 1000 g fine — 108100cm2. 1 • 2,o4 Da de fine Korn har krævet 18 4-13,5 = 4,5 pCt. j r x 21710 — 7920 Merforbrug x, bestemt af — = î()-eller x = 0,62 pCt. Vi kommer altsaa til det Resultat, at man i Praksis vilde have brugt 13,5, 14,12 og 18 pCt. Vand henholdsvis for de grove, de middelfine og de fine Korn, og man kan derefter ved simpel Interpolation finde den retle Vandtil- sætning for samtlige Sandsorter. Resultaterne er indførte i Tabel XI og paaskrevne Fig. 1. Da der nu for samtlige Mørtler foreligger Forsøg med 13,5 og 18 pCt Vand, kan man interpolere sig til de Styr- ketal m. m., som man vilde have fundet med de i Tabel XI og Fig. 1 angivne Vandmængder, og for disse Værdier, der alle er samlede i Tabel XI, er der ligeledes tegnet et Diagram, der i Modsætning til de to andre benævnes det normale, fordi det svarer til de i Praksis normale For- hold. 5. Mørtlernes Trykstyrke. Resultaterne af Trykforsøgene findes i Tabel VII og Fig. 3—8. Ser vi først paa Mørtlerne 1 : 2 med 13,5 pCt. Vand (Fig. 3), saa giver lutter fine Korn den mindste Styrke (276 at) ligesom ved Strandgrusforsøgene. Den største Styrke (556 al) har en Mørtel af 80 pCt. grove Korn og 20 pCt. fine Korn, og omtrent samme Styrke har en Mørtel af 60 pCt. grove og 40 pCt. middelflne Korn; ved Strandgrusforsøgene fandtes en Mørtel af lutter grove Korn at være stærkest. Styrken af Mørtel 8 (se Tabel VII) er øjensynlig for ringe, til Trods for at den laveste Enkeltværdi er udskudt: det viste sig navnlig tydeligt ved Diagrammets Optegning. Det samme gælder Vægtfylden (Tabel IX), saa der er næppe Tvivl om, at Blandingsforholdet har været urig- tigt. Forsøgsværdierne for denne Mørtels -Trykstyrke og Vægtfylde blev derfor kasserede og erstattede med Middel- tallene (henholdsvis 435 at og 2,19) af Forsøgsværdierne for de tilgrænsende 6 Mørteler. Mørtlerne 1 : 2 med 18 pCt. Vand (Fig. 4) har en langt ringere Maksimumsstyrke end de foregaaende, 352 mod 556. mens Minimumsstyrken kun er sunket til 260 fra 276. Det maa her erindres, at alle disse Mørtler, bort- set fra den af lutter fine Korn, er for vaade, saaledes at Cementvællingen synker til Bunds, naar de grove Porer ikke er fyldt med mindre Korn; derfor er det en af de Mørtler, hvis Hulrumsprocent er mindst (Nr. 9), der er niere Vand end de grove, vil de middelfine kræve et bleven stærkest.