Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 383 - Grupperingen i Fig. 29 er dog langt fra at være i Overensstemmelse med Sandsortemes styrkegivende Egen- skaber, navnlig gælder dette Mørtlerne 1 : 2. Jeg har der- for søgt at finde en simpel Lov for de tre Kornstørrelsers Indflydelse paa Mørtelstyrken, og efter mange forgæves Forsøg er jeg for Mørtlerne 1 : 2 kommet til følgende: middelfine og fine Korn udtrykt i pCt. af hele Sandind- holdets Vægt. Overensstemmelsens Godhed fremgaar af Tabel XV, der viser, at største Afvigelse er 11 pCt. Ved Hjælp af denne Ligning kan man overordentlig nemt træffe sit Valg mellem flere foreliggende Sandsorter. Trykstyrken af Mørtlerne 1 : 3 kan udtrykkes ved: S'= 5,1 g + 3,4m + 2,3f, Sc = 3 g + 2 m + 1,5 f hvor Sc er Trykstyrken i at Mørtel, mens g, m og f er for den tre Maaneder gamle Mørtlens Indhold af grove, Fig. 27. Mørtler 1 : 2 med normal Vandtilsætning. med tn Nøjagtighed, der fremgaar af Tabel XVI. Bortset fra Sandsorterne 1 og 16 (lutter grove og lutter middel- fine Korn), som man næppe nogensinde vil træffe i Natu- ren, er største Afvigelse 15 pCt. og den næststørste 11 pCt. Sammenligner man Talkoefficienterne i disse Lignin- ger, forholder de sig som: 100 til 66,7 til 45,1 og som: 100 til 66,7 til 50,0. Havde Styrken været omvendt proportional med Sandskornenes samlede Overflade, skulde I'alkoefficienter- ne have forholdt sig som Middeldiametrene, der er 2,94, 1,05 og 0,21 mm (se Stykke 4), altsaa som: 100 til 35,7 til 7,14.